Da Andrew Stanton skulle i gang med at lave en animationsfilm for børn, hvor handlingen skulle foregå i realistiske omgivelser under havets overflade, manglede han bare den helt rigtige fisk til hovedrollen. Derfor bladrede den amerikanske filminstruktør sig omhyggeligt igennem en lang række bøger om livet i havet og faldt pladask for et billede af to små fisk, som kiggede frem fra en søanemone.
“Det var dybt fascinerende,” fortæller han. “Jeg anede ikke, hvad det var for nogle fisk, men jeg var solgt.” Fotoet repræsenterede lige præcis det gådefulde billede af livet i havet, som Andrew Stanton gerne ville vise i sin film. “Og så hed de oven i købet klovnfisk. Det var helt perfekt for en gammel rotte fra underholdningsbranchen som mig. Kan man forestille sig noget sødere end nogle små fisk, som leger gemmeleg med én?”
Ja tak, Jeg vil gerne modtage National Geographics nyhedsbrev med spændende artikler samt markedsføring om National Geographic via e-mail. Det er til enhver tid muligt at afmelde igen. Læs mere