Hvordan spredes fisk mellem isolerede søer??

Ænder i særdeleshed og lystfiskere til dels overfører fiskeæg fra sø til sø.

5. oktober 2012

Selv om der ikke er nogen forbindelse fra sø til sø, kan fisk sagtens blive spredt fra den ene sø til den anden.

Nyetablerede vandhuller og småsøer kan hurtigt blive befolket med f.eks. hundestejler, skaller, gedder og aborrer, selv om der ikke er nogen kontakt med andre vandhuller og søer via vandløb. Fiskenes æg klæber sig nemlig til plantedele eller andre genstande, men også til ænders fødder, som derved kan sprede dem til andre søer.

En sådan spredning menes at være almindelig for mange ferskvandsfisk. De klæbrige fiskeæg hænger fast på andefødderne og spredes på den måde, eller de kan sidde fast i vandplanter, som også kan blive transporteret af andens fjerdragt til en sø i nærheden.

Bestemte fiskearter bliver også overført af lystfiskere fra en sø til en anden for at give mulighed for et interessant fiskeri.

Måske er du interesseret i ...

Læs også