Hvad skal fisken hedde?

Indsend et navn på denne farverige fisk, og deltag i konkurrencen om en rejse til Galápagos.

12. august 2013 af Jane J. Lee, National Geographic News

Hvad betyder et navn? Om man er to ulykkelige elskende i et Shakespeare-skuespil eller videnskabsfolk, der udforsker Jorden fra pol til pol, kan navne betyde alt. Det rette navn kan forstås på tværs af sprog og kulturer og gøre enhver i stand til at vide, hvem eller hvad man taler om.

Nu har du muligheden for at være med til at give en gådefuld fisk en ny identitet – og for den heldige vinder af konkurrencen er præmien en rejse på 10 dage til Galápagos.

Fisken på billedet blev opdaget i februar i havet omkring Desventuradas-øerne (som på spansk betyder de "uheldige" øer) ud for Chiles kyst, og eksperter siger, at der kan være tale om en ny art.

Konkurrencen om at give den mystiske fisk et navn løber frem til 26. august. Du kan indsende dit navneforslag (på engelsk) ved at skrive det i kommentarfeltet under denne artikel.

Måske er du interesseret i ...

Læs også