Blæksprutten er havets kamæleon

Ny forskning: Nervestyret kontrol over millioner af pigmenterede hudorganer og lysreflekterende celler gør, at blæksprutten kan skifte farve på et splitsekund.

4. september 2013

Hurtig camouflage redder blæksprutten

Kamæleoner brillerer med deres evne til at skifte farve, men for dem, der forsker i det, er blæksprutter de sande mestre.

De camouflerer sig ved at skifte farve på et splitsekund for at undslippe rovdyr. Det skyldes en nervestyret kontrol over millioner af pigmenterede hudorganer og lysreflekterende celler.

Blæksprutten er lysfølsom i huden

I dag mener biologer, at opsiner – lysfølsomme proteiner i øjne – spiller ind. Forskere med Roger Hanlon i spidsen fra Woods Hole havbiologiske laboratorium i USA opdagede, at et opsin i blæksprutters øjne også findes i deres hud.

Nu dykker Roger Hanlon sammen med Rice University endnu længere ned i mysteriet om disse mestre i forklædning. De håber, at større viden kan føre til nye materialer, f.eks. plastic eller tapet, som kan skifte udseende ved et tryk på en kontakt.

"Kamæleoner er seje," siger han, "men de er lidt kedelige i forhold til blæksprutter."

Måske er du interesseret i ...

Læs også