Fuglenes forkæmper

Ornotolog Ça?an ?ekercio?lu har været udsat for flere farer i forbindelse med sit arbejde end man lige regner med.

2. maj 2013 af Jeremy Berlin

Ça?an ?ekercio?lu er ornitolog og arbejder med at dokumentere og forebygge udryddelse af fugle. Han er professor i USA og leder en prisbelønnet naturbevaringsgruppe i sit hjemland, Tyrkiet. Alt dette kræver koordination og indebærer store risici.

Hvorfor gør du det? Hvem inspirerede dig? Naturen har altid tiltrukket mig. Andre børn spillede fodbold, mens jeg fandt insekter og andre dyr. Men min far er min største inspirationskilde. Han forlod sin sikre stilling som bogholder for at starte Tyrkiets første firma med modelfly. Det holdt i 30 år.

Hvilke fysiske farer er der ved dit arbejde? Der er mange – lige fra det trivielle til det eksotiske. Jeg er blevet forfulgt af en gråbjørn i Alaska og en elefant i Tanzania, mens jeg inspicerede fugle. Jeg har været i klammeri med en giftig puffadder i Uganda. Jeg har været fanget mellem militær og terrorister, er blevet forvekslet med en spion, holdt op med skydevåben, standset i min bil og plyndret i Etiopien og angrebet af en machetesvingende hob i Costa Rica. Helt ærligt, jeg er som regel mere bange for mennesker og trafikken, end jeg er for de vilde dyr.

Er det politisk set vanskeligt at være miljøforkæmper i Tyrkiet? Ja, når jeg kritiserer de instanser, som giver mig mine forskningstilladelser. Men det er min pligt som videnskabsmand at fortælle sandheden. Regeringen taler om naturbevaring, men dens prioritet er at omsætte naturen til kontanter. Det er dobbeltmoralsk. De genplanter skov, men fælder samtidig naturskov. Stort set alle floder er dæmmet op. Jeg forsøger at forhindre byggeriet af en dæmning, som vil være ødelæggende for Aras-flodens vådområder, hvor halvdelen af Tyrkiets fuglearter holder til. Men hvis jeg markerer mig for stærkt, vil jeg blive straffet med en tilsyneladende officiel, lovlig begrundelse. Gengældelse foregår sædvanligvis på en indirekte måde i Tyrkiet.

Du bruger mange timer på dit arbejde som fortaler for naturen.Skader det din akademiske karriere? Nogle akademikere anser det for forstyrrende. Indtil videre har mit universitet, University of Utah, været forstående og har påskønnet min indsats. Men det er en balancegang.

Bliver du aldrig afskrækket af, at dit arbejde involverer så store farer? Jeg opsøger ikke farer. Men jeg undgår dem heller ikke. Når man løber en risiko, kan det gå galt. Men hvis det gør, har man i det mindste forsøgt. Og så kan jeg ikke gøre mere. Hvis jeg ikke lykkes med mine projekter, så har jeg i hvert fald kæmpet for dem.

Måske er du interesseret i ...

Læs også