Edderfugle accepterer rede-tyverier

Hundredevis af islændinge tager hvert år de dun som edderfuglene forer deres reder med - og fuglene trives fint.

29. oktober 2009

Hvert forår bygger over 700.000 edderfugle reder og lægger æg ved Islands kyster.

Samtidig tager de del i en udveksling, der har foregået i århundreder: Fuglenes varme, værdifulde dun byttes for landmandens hø.

Ca. 400 islændinge, primært på vestkysten, har lov til at høste de dyrebare dun fra andefugles reder. Så hver sommer går landmændene i gang med et nænsomt og pudsigt ritual. De løfter hunnen op fra dens æg og tager redens foring, der består af dun fra fuglens inderste fjerdragt.

Dunene ender i dyner, som kan koste op til 65.000 kr. Landmænd-ene erstatter dunene med hø, som fuglene godtager.

Edderfugle-bestanden er dalet alle andre steder, men på Island er den konstant. Måske som tak, fordi landmændene passer så godt på deres reder.

Måske er du interesseret i ...

Læs også