Fem myter om flagermus: Er de virkelig blinde?

Der hersker mange fordomme om flagermus blandt os mennesker. Nu opklarer vi nogle af myterne om verdens eneste flyvende pattedyr.

31. oktober 2014

Til en begyndelse er flagermus ikke modbydelige og ondsindede væsener, sådan som de ofte beskrives omkring Halloween, siger Rob Mies, chef for Organization for Bat Conservation, der har hjemme i Michigan i USA.

Faktisk er de meget uegennyttige, siger Rob Mies, og der er eksempler på, at de har delt deres føde med andre flagermus. Vampyrflagermus gylper eksempelvis blod op til andre flagermus, der ikke har fået noget mad.

Myte 1: Flagermus suger blod fra mennesker

Vampyrflagermus vejer kun et halvt hundrede gram, og selv om disse flagermus, der er hjemmehørende i Central- og Sydamerika, indimellem har bidt mennesker, ernærer de sig primært på kvæg på en måde, som Rob Mies sammenligner med myg.

”De slikker omkring en skefuld blod i sig og har et antikoagulerende enzym i deres spyt, som holder blodet flydende,” siger han.

Enzymet bruges til at udvikle antiblodstørknende medicin og kaldes … hold nu fast … draculin.

Myte 2: Flagermus er blinde

Denne myte er helt i skoven: Store flagermus ”ser tre gange bedre end mennesker,” siger Rob Mies.

Deres andre sanser er også udviklet til perfektion: Store ører hjælper små flagermus med at ekkolokalisere, det vil sige bruge lydbølger, der kastes tilbage fra genstande, som et naturligt ekkolod.

Myte 3: Flagermus slår ned på mennesker

Måske skyldes det flagermusenes måde at flyve på, når det ser ud, som om de slår ned på menneskers hoveder.

Flagermus hænger med hovedet nedad fra deres sovesteder, så de små flyvere er nødt til at lade sig falde for at ”få noget opdrift og begynde at slå med vingerne,” siger Rob Mies.

Så selv om det ser ud, som dyrene foretager et styrtdyk ned mod hovedet på et menneske, forholder det sig ikke sådan.

”Ingen flagermus bygger reder,” tilføjer Rob Mies – og slet ikke i menneskers hår.

Myte 4: Flagermus har ingen nytteværdi

Hvis nogen tror, at flagermus er blinde eller har en forkærlighed for menneskehår, kan Rob Mies godt leve med det, men ”hvis folk tror, at flagermus ikke har nogen nytteværdi, så er det et stort problem.”

For eksempel ”er flagermus nogle af de vigtigste frøspredere og derved med til at skabe nyt liv i regnskove,” siger Rob Mies.

Når flagermus æder, spredes frøene via deres afføring. En undersøgelse fra 1999 viser, at europæiske, afrikanske og asiatiske flagermus spreder frø fra 300 plantearter, og at disse flagermus ”er i stand til at sprede frøene hundredvis af kilometer.”

Kan du godt lide bananer? Avokadoer? Margaritaer? Så skylder du flagermusene tak. Ligesom bier er flagermus bestøvere, siger Rob Mies, og ifølge USA’s skovforvaltning står flagermus for bestøvningen af 300 frugter plus agave, som bruges til at fremstille tequila. Skål på det.

Sidst, men ikke mindst, yder flagermus ifølge USA’s center for biodiversitet ”ikke-giftig udryddelse af skadedyr til en værdi af mellem 25 og 365 milliarder kr. om året,” og hver flagermus kan nedsvælge flere tusinde insekter i løbet af en enkelt nat.

”Økonomisk set er de så vigtige for os, at det er helt vildt,” siger Rob Mies.

Tusindvis af mexicanske bulldogflagermus flyver ud af en huleåbning i Carlsbad Caverns National Park i New Mexico.
Foto: Michael Nichols, National Geographic Creative

Myte 5: Flagermus har hundegalskab

Såvel Organization for Bat Conservation som de amerikanske centre for kontrol og forebyggelse af sygdomme siger, at kun 5-6 procent af de flagermus, der indfanges til undersøgelse, er smittet med hundegalskab.

Eftersom syge flagermus er lettere at indfange, er procentsatsen formentlig lavere i flagermusbestanden som helhed.

Når det er sagt, gælder det for flagermus som for andre vilde dyr, at man skal undgå fysisk kontakt med dem, medmindre det er nødvendigt.

Måske er du interesseret i ...

Læs også