Elefantungerne opdrages med kærlighed

Tilbage ved børnehjemmet i Nairobi kommer elefantungerne hjem til middag klokken seks. De slår over i fuldt firspring, da de får øje på alle dyrepasserne, der står med de store sutteflasker foran staldene. Der opstår tumult, da de når frem, for der er byttet rundt på nogle af staldpladserne for at gøre plads til en nyankommen, og elefanter hader ændrede rutiner.

15. september 2011

Tilbage ved børnehjemmet i Nairobi kommer elefantungerne hjem til middag klokken seks. De slår over i fuldt firspring, da de får øje på alle dyrepasserne, der står med de store sutteflasker foran staldene. Der opstår tumult, da de når frem, for der er byttet rundt på nogle af staldpladserne for at gøre plads til en nyankommen, og elefanter hader ændrede rutiner.

Børnehjemmets mest erfarne dyrepasser, Mishak Nzimbi – kendt som “elefanthviskeren” og alle ungernes yndling – griber ind i slagsmålet. Det kræver ikke meget mere end en løftet hånd og en myndig tone, så finder alle pænt deres pladser og sutter hurtigt litervis af mælkeerstatning i sig.

“Dyrepasserne kan styre elefanterne uden så meget som en kæp!” siger Daphne Sheldricks yngste datter, Angela, beundrende. Nu er hun direktør i David Sheldrick Wildlife Trust. “Det skyldes, at elefanterne gerne vil behage dem, de elsker. Det er fantastisk og smukt at opleve. Med elefanter høster man, som man sår, og man får det bedste ud af dem med kærlighed.”

Vi går hen til en staldplads, der står Murka på. Murka er den unge, der blev fundet med et spyd i hovedet. “Se hende nu,” siger Daphne Sheldrick, da Murka med kun en antydning af en fordybning i panden efter den brutale behandling nærmer sig den halvåbne stalddør og begynder at sutte på to af mine fingre.

“Dyrlægerne troede ikke, hun ville overleve den første nat. Og hun er endda kommet sig psykisk,” siger Angela. “Hun var ekstremt traumatiseret, lige da hun vågnede, og var aggressiv over for alle – og med god grund. Men hun begyndte langsomt at vise tillid igen, og efter omkring en måned var hun ikke bare tryg ved mennesker, hun opsøgte dem ligefrem. Og det var ikke kun vores fortjeneste. Hun ville aldrig være kommet sig så hurtigt uden de andre elefanters medvirken.”

Rundt om os er unger og dyrepassere ved at lægge sig til at sove. Hver elefant sover sammen med en ny dyrepasser hver nat for at forhindre, at de bliver for knyttet til en bestemt person. I nat er det Mishak Nzimbi, der skal sove sammen med Murka. Han læner sig op ad stalddøren og mindes dengang, han besøgte børnehjemmet første gang for 22 år siden. Han bad straks Daphne Sheldrick om et job. “Jeg forstår de dyr,” siger han. “Jeg elsker dem bare så højt.”

Mishak Nzimbis køje er lige oven over Murkas seng af strå og tæpper. Der ligger en lille radio ved puden. Jeg spørger, om han bruger et vækkeur, når elefanterne skal have mad.

“Næ, nej,” siger han. “Hver tredje time mærker man en snabel, der rækker op og trækker ens tæppe af. Elefanterne er vores vækkeure.”

Måske er du interesseret i ...

Læs også