Elefanternes værste fjende er deres eneste håb

Elefanternes situation er blevet så alvorlig, at deres værste fjende – menneskene – også er deres eneste håb. Et af disse mennesker er Daphne Sheldrick, som i 1987 åbnede elefantbørnehjemmet.

15. september 2011

Elefanternes situation er blevet så alvorlig, at deres værste fjende – menneskene – også er deres eneste håb. Et af disse mennesker er Daphne Sheldrick, som i 1987 åbnede elefantbørnehjemmet.

Daphne Sheldrick er fjerdegenerations-kenyaner og har taget sig af vilde dyr det meste af sit liv. Hendes mand, David Sheldrick, var kendt naturforsker og grundlægger af Tsavo East Nationalpark. Han døde af et hjertetilfælde i 1977. Hun har bl.a. opfostret forladte bøffelunger, dik-dik-antiloper, impalaer, zebraer, vortesvin og sorte næsehorn, men ingen dyr har vundet hendes hjerte i samme grad som elefanter.

Det er noget af en udfordring at opfostre forældreløse elefantunger, for de er helt afhængige af modermælk de første to leveår og delvist afhængige indtil fireårsalderen. I den tid ægteparret Sheldrick arbejdede sammen i Tsavo, lykkedes det aldrig at opfostre en unge, der var under et år, fordi de ikke kunne finde en mælkeerstatning med samme næringsindhold som elefantmælk. De vidste, at elefantmælk er meget fed, så de prøvede at blande fløde og smør i, men ungerne viste sig at have svært ved at fordøje det og døde hurtigt.

Så prøvede parret skummetmælk, som elefanterne bedre kunne fordøje, men de tabte sig mere og mere med den mælkeerstatning og endte igen med at bukke under. Kort før David Sheldrick døde, fandt parret omsider frem til en formel, der virker: en blanding af modermælkserstatning til menneskebørn og kokosnød. Med den lykkedes det at holde liv i den tre uger gamle forældreløse Aisha, som oven i købet voksede sig stærkere dag for dag.

Det var Aisha, der lærte Daphne Sheldrick en anden meget vigtig ting om opfostring af forældreløse elefanter. Da hun rejste til Nairobi for at forberede sin datters bryllup, overlod hun den seks måneder gamle Aisha til en assistent. På de to uger, hun var væk, holdt Aisha op med at spise og døde, tilsyneladende overvældet af sorg over tabet af endnu en mor.

“Da Aisha døde, indså jeg min fejl,” siger Daphne, der stadig bliver ked af det, når hun tænker på det. “Hun savnede mig for meget. Man må ikke lade en elefant knytte sig for meget til ét menneske. Det var dumt af mig at tro, at jeg kunne gøre det uden at give den en større familie. Jeg mener, jeg kendte vilde elefanter. Jeg havde observeret elefanterne i Tsavo gennem hele mit ægteskab, så jeg burde have vidst bedre. Man behøver bare kigge på en elefantflok for at forstå, hvor vigtig familien er. Vi er nødt til at give elefanterne en erstatning for det, de ville have haft i naturen.”

Måske er du interesseret i ...

Læs også