Sådan spinder edderkoppen sit væv

Kaster edderkoppen sig fra træ til træ og skyder sin tråd ud som en anden Spiderman, eller smutter den lige ned på jorden med tråden for at kravle op igen og sætte den fast i et andet træ?

Edderkoppen tager faktisk vinden til hjælp når den spinder sit væv.

Når f.eks. korsedderkoppen konstruerer sit smukke hjulspind, starter byggeriet hver morgen, efter at edderkoppen aftenen før har spist det gamle spind for at genbruge silken.

Edderkoppen begynder altid med at spinde en brotråd, som den sætter op, for eksempel mellem to buske. Det foregår ved, at den sidder på den ene busk og spinder en silketråd ud i luften. Tråden gribes af vinden og føres over på den anden busk, lidt tilfældigt efter hvordan vindretningen er. Den kan godt blive flere meter lang.

Edderkoppen kravler derefter flere gange frem og tilbage på tråden for at spinde den tykkere og kraftigere. Herefter går den i gang med at bygge spindet – efter et indviklet, men nøje fastlagt system – med brotråden som det bærende element.

Måske er du interesseret i ...

Læs også