Afghanistans vilde dyr har overlevet krig

Afghanistans bjørne, ulve og store katte har klaret sig overraskende godt igennem flere årtier med krig. Men de er ikke "ude af farezonen" endnu, siger eksperter.

13. juli 2011 af Brian Handwerk, National Geographic News

Trods flere årtier med blodige kampe blandt mennesker, trives en stor del af pattedyrene i Afghanistan overraskende godt i det, der er tilbage af landets skove, viser en ny undersøgelse.

Nye biologiske studier i den isolerede og krigshærgede provins Nuristan, der ligger ved Afghanistans østlige grænse til Pakistan, har resulteret i direkte observationer og andre håndfaste beviser på tilstedeværelsen af adskillige arter, heriblandt kravebjørne, ulve og leopardkatte.

Forskere var usikre på, om disse arter havde overlevet i Afghanistan siden den seneste optælling i området i 1970'erne.

"Det er skønt at opdage, at disse dyr stadig findes her," siger Peter Zahler, der iværksatte Wildlife Conservation Societys Afghanistan-program i 2006.

Bjørne, leopardkatte og andet

Mellem 2006 og 2009 observerede forskellige hold arterne ved hjælp af kamerafælder, lavede dna-undersøgelser af deres efterladenskaber og holdt udkig efter dyrene under gennemtrawlinger af økosystemerne i landets sidste tilbageværende skove.

I tilfældet med kravebjørnen tog forskerne 45 almindelige fotos og fem fotos med kamerafælder, observerede 18 individer og indsamlede 16 ekskrementprøver i løbet af undersøgelsen. Leopardkatten var vanskeligere at indfange, så her blev det kun til fotos af tre eksemplarer og nogle få stykker, der blev fanget i kamerafælder.

Den hyppigst registrerede art var det indiske hulepindsvin (Hystrix indica). Her blev der i løbet af undersøgelsen indsamlet direkte eller indirekte beviser på over 280 individer. Rødræve, ulve og guldsjakaler blev også observeret hyppigt.

Blandt de andre observerede arter var rhesusaber, charsamårer og endda et par huskatte.

Det overraskede også forskerne at se et par eksemplarer af den indiske desmerkat Paradoxurus hermaphroditus, et katteagtigt rovdyr, der aldrig før er blevet dokumenteret i Afghanistan.

De utilgængelige skove i Nuristan er formentlig den del af Afghanistan, der har størst biodiversitet, bl.a. fordi monsunen fra Det Indiske Ocean fører den fugt med sig, der mangler i mange andre dele af landet, siger Peter Zahler, der ikke har medvirket direkte i undersøgelsen.

Afghanistans dyr ikke ude af farezonen endnu

Trods de gode nyheder er der dog også betænkeligheder.

Satellitbilleder viser således, at Nuristans skovdække er reduceret betydeligt de seneste 20 år, og det skrumper fortsat i dag.

"Hvis det fortsætter, tror jeg, vi vil se de sidste større dyr forsvinde fra området," siger Peter Zahler. "Vi er glædeligt overraskede over, at der stadig findes vilde dyr, men deres overlevelse på længere sigt er stadig et stort spørgsmål."

Noget af skovfældningen skyldes mennesker, der fælder træer til brændsel eller byggematerialer, men den største del af skovtabet skyldes tømmerindustrien, der er i stand til at operere stort set uden opsyn eller lovregulering i den politisk ustabile region, siger Peter Zahler.

Krig har udtømt naturens ressourcer

Kampene har "medført en mangel på styring", siger han. "Der hersker ikke total lovløshed, men mange kulturelle institutioner er udhulet i en grad, så det mere er blevet et tagselvbord, og det har i stort omfang fremskyndet nedbrydningen af naturens ressourcer, tror jeg."

Og når lokale folk sælger tømmerrettigheder for en slik, går det ikke kun ud over dyrene, menneskene mister også værdifulde råstoffer.

"Når skoven først er ryddet, mister de evnen til at bygge huse og finde brænde om vinteren. De mister champignoner og pinjekerner og alt, hvad de har brug for til at sælge og lave mad af," forklarer Peter Zahler.

"Det kan lokalsamfundene godt forstå, og de vil gerne have hjælp til en bæredygtig styring af skovenes råstoffer. Derfor har vi besøgt nogle af Nuristans lokalsamfund [for at] hjælpe dem med at kontrollere de råstoffer, de er direkte afhængige af."

I områder som Afghanistan, hvor fattigdom og nød er et stort problem, bliver miljøhensyn ofte skubbet i baggrunden.

Men ifølge miljøbiolog og forfatter Thor Hanson, der ikke har medvirket i den nye undersøgelse, er miljøfolk nødt til at arbejde i konfliktområder, fordi disse egne huser nogle af klodens vigtigste levesteder.

Thor Hanson er selv medforfatter til en undersøgelse, der viser, at krige meget ofte finder sted i artsrige områder.

"Hvis man kigger på biodiversiteten de steder, hvor krigene udspillede sig i anden halvdel af det 20. århundrede, finder man, at 80 % af de større væbnede konflikter fandt sted i områder, der er kendt for deres store biodiversitet," siger han.

Denne overlapning betyder, tilføjer Thor Hanson, at nogle af verdens vigtigste bevaringsindsatser foregår i farlige områder, hvor de fleste mennesker ikke kan eller vil give miljøhensyn førsteprioritet.

"I praksis har det den konsekvens for miljøgrupperne, at vi trækker os ud af områderne, når tingene koger over. Men i de tilfælde, hvor grupperne har forsøgt at forlænge indsatsen ved at støtte de lokale befolkninger, har vi opdaget, at det faktisk kan gøre en mærkbar forskel for biodiversiteten i løbet af en konflikt," siger han.

Peter Zahler fra Wildlife Conservation Society er enig i, at beskyttelsen af Afghanistans natur er et vigtigt led i at bevare freden.

"Det handler ikke kun om bjørne og leoparder. Det handler om naturressourcer, som folk er afhængige af, og dyrelivet er kun et blandt flere eksempler. Hvis de mister disse ressourcer, falder de lokale samfund fra hinanden, fordi de ikke længere kan forsørge sig selv."

"Så at hjælpe dem til at styre disse ressourcer er et vigtigt led i at bevare stabiliteten og sikkerheden i et land som Afghanistan."

Undersøgelsen af dyrelivet i Afghanistan, som for nylig er blevet offentliggjort i tidsskriftet Oryx, er delvis støttet af den amerikanske regerings udviklingsprogram USAID.

Måske er du interesseret i ...

Læs også