'Vi iagttager dem iagttage os iagttage dem'

Dave Morgan og Crickette Sanz har fremsat en stærk hypotese: Hvis der er færre termitboer og dermed færre lejligheder til, at unge chimpanser kan lære redskabsteknikker af de ældre, kan chimpansekulturen langsomt blive svækket, og den komplekse tillærte adfærd kan gå helt tabt. De to forskere får snart lejlighed til at afprøve deres hypotese. Inden for de næste par år vil CIB formentlig begynde at fælde træer i et skovområde lige øst for Goualougofloden, kaldet Zone C.

17. februar 2010

Dave Morgan og Crickette Sanz har fremsat en stærk hypotese: Hvis der er færre termitboer og dermed færre lejligheder til, at unge chimpanser kan lære redskabsteknikker af de ældre, kan chimpansekulturen langsomt blive svækket, og den komplekse tillærte adfærd kan gå helt tabt. De to forskere får snart lejlighed til at afprøve deres hypotese. Inden for de næste par år vil CIB formentlig begynde at fælde træer i et skovområde lige øst for Goualougofloden, kaldet Zone C. Som forberedelse dertil har forskerholdet siden 2002 udført nøje tværsnitsstudier af dyre- og plantelivet i Zone C for at få et klart før/efter-billede af, hvordan skovhugsten vil påvirke chimpansernes adfærd.

For fem år siden begyndte CIB at fælde træer i området kaldet Zone D vest for Goualougotrekanten, og det kan give en forsmag på, hvad der venter i Zone C. “Det her var en smuk skov i 2004,” siger Dave Morgan sørgmodigt, da vi træder ud af vores kanoer og op på land i Zone D. Det er tydeligt, at vi er kommet til en markant anderledes natur og krydser den ene mudrede tømmervej efter den anden. Nogle af dem er så brede som tosporede boulevarder, og langs kanten ligger trærødder med bunden i vejret og træstumper i forrådnelse.

CIB overholder tømmerindustriens strengeste krav om bæredygtighed og miljøbevidsthed. “De er den bedste tømmervirksomhed i det centrale Afrika,” siger lederen af WCS’ aktiviteter i Congo, Paul Telfer. “Jeg ville foretrække, at der slet ikke blev fældet træer, men hvis der skal være en tømmervirksomhed lige ved siden af en nationalpark, ville man foretrække, at det var CIB.” Men landskabet er alligevel blevet raseret på udvalgte steder, og chimpanserne er ingen steder at se. For bare seks år siden var de fleste af de aber, som Dave Morgan og Crickette Sanz fandt i Zone D, umistænksomme. Men nu gemmer de sig eller stikker af, hvis de får færten af mennesker. De har lært at frygte os. e fleste af de godt 400 chimpanser, Dave Morgan og Crickette Sanz har mødt i Goualougo, udviser ikke længere den nysgerrighed, de gjorde engang. Jo længere forskerne har været der, og jo mere de afmystificerer urskovens undere, jo sjældnere møder de umistænksomme chimpanser. Når man studerer og freder disse chimpanser, kan det ikke undgå at forandre dem.

Men Goualougo-trekanten er bare ét lille hjørne af en enorm og stort set uudforsket skov. Før jeg forlader Goualougo, vandrer jeg med de to primatforskere ned til den sydligste ende for at campere i to døgn i Mayele-flokkens territorium tæt ved sammenløbet af Goualougofloden og Ndokifloden. Her i et skovområde, som Dave Morgan og Crickette Sanz sjældent besøger, møder vi en utilvænnet chimpanse.

Så snart den ser os, begynder den at skrige hysterisk, mens den stikker hovedet ned mellem grenene for at kunne se os bedre. Dave Morgan sætter rygsækken fra sig og trækker forsigtigt et kikkertsigte frem af den slags, jægere bruger til at skyde rådyr på 300 meters afstand, og bruger det til at se nærmere på den. “Den chimpanse har aldrig set et menneske før,” siger han til mig. Den unge han slår vildt om sig med en lian i ungdommeligt overmod, hvorefter den kyler et par pinde efter os for at se, hvordan vi vil reagere. Inden længe har dens kalden tiltrukket andre, og i alt syv chimpanser slutter sig til hannen på grenene over os, hvorfra de alle stirrer betaget ned på de hårløse, opretstående aber på skovbunden. Vi kunne lige så godt være fra det ydre rum.

Forsigtigt og uden at tage øjnene fra os nærmer chimpanserne sig langsomt, indtil den yngste af dem sidder på en gren mindre end 10 m væk. Crickette Sanz rækker os hver en kirurgisk maske, vi skal tage for munden – for at beskytte chimpanserne, ikke os.

“Det kan man kalde utilpasset adfærd,” hvisker Dave Morgan leende. Vi rykker lidt væk og holder øjenkontakt med dem de næste par timer: Vi iagttager dem iagttage os iagttage dem. Til sidst må vi videre. Der er mere skov at udforske og flere chimpanser at finde. Vores nysgerrighed slipper op før deres.

Måske er du interesseret i ...

Læs også