Læs også

De aber efter

Gorillaer æder måske aber

Dna fra pattedyr fundet i gorillaafføring tyder på, at de store aber måske spiser kød

18. marts 2010 af Ker Than, National Geographic News

Nøjagtig ligesom vegetaren, der en gang imellem ikke kan stå for en saftig hamburger, får den ellers planteædende gorilla trang til lidt abekød, viser en ny undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Plos ONE.

Nogle gorillaer i fangenskab spiser kød, men vilde gorillaer spiser, så vidt det vides, kun planter, frugt og nogle gange insekter.

Men nu har forskere fundet dna fra aber og små skovantiloper kaldet duikers i afføringen fra afrikanske bjerggorillaer i nationalparken Loango i Gabon.

Opdagelsen peger på, at der er mulighed for, at gorillaer æder kød i smug

Eller er det insekterne, der spiser pattedyr?

Forklaringen på de bemærkelsesværdige dna-fund kan være ganske lige til, siger undersøgelsens medforfatter Grit Schubert, som er primatolog på Max Planck Institute for Evolutionary Anthropology i Leipzig, Tyskland.

Gorillaer spiser nemlig myrer, som æder døde aber og andre dyrs kroppe og knogler.

Forskningsholdet overvejer, om gorillaerne indtager og udskiller pattedyr-dna fra myrernes fordøjelsestragt, når de spiser myrerne

Det kan være, at dna’en kommer fra aber og duikers, der har rodet rundt i gorillaafføringen i håb om at finde spiselige frø eller planterester. De kan også have snuset, slikket eller tisset på det, siger Schubert.

“Der er mange muligheder,” konstaterer Schubert. “Jeg tror ikke rigtig på, at de spiser kød.”

Måske er du interesseret i ...

Læs også