Vil finanskrisen styrke solenergi-industrien?

Når man bor i et solenergihus, er det en udfordring at få energi efter mørkets frembrud. Men en billig katalysator, som MIT-forsker Daniel Nocera har opdaget, kan måske bruge vand som lagringsvæske, holde lyset tændt om aftenen og endda op- lade en el- eller brintbil. “Ens hus bliver til et kraftværk,” siger han.
Michael Melford
Når man bor i et solenergihus, er det en udfordring at få energi efter mørkets frembrud. Men en billig katalysator, som MIT-forsker Daniel Nocera har opdaget, kan måske bruge vand som lagringsvæske, holde lyset tændt om aftenen og endda op- lade en el- eller brintbil. “Ens hus bliver til et kraftværk,” siger han.

I USA er der stadig lang vej igen for solenergiindustrien, men denne gang vil det måske føre til noget. I februar underskrev det amerikanske solenergiselskab BrightSource Energy kontrakter med det californiske elforsyningsselskab Southern California Edison om at opføre en stribe energitårne i Californiens sydvestlige ørkener. Tårne, der med tiden kan levere en samlet mængde energi på 1,3 gigawatt, svarende til energien fra et stort kulkraftværk.

Samtidig har et andet californisk elselskab, Pacific Gas and Electric, bestilt mere end 1,8 gigawatt parabolspejle, solceller og energitårne fra BrightSource. Miljøfolkene forbereder sig allerede på at gå i offensiven mod nogle af disse projekter. De vil nemlig alle dække store ørkenområder, og nogle af dem vil muligvis forbruge store mængder af Californiens sparsomme vand til køling. Ligesom alle andre former for energiproduktion har solenergien sin pris.

I Nevada lægger jeg vejen forbi Hoover-dæmningen – der er en storproducent af vedvarende energi – og tager med på en rundvisning dybt nede i dens indre. Dæmningen blev bygget hen over Colorado-floden på bare fem år i løbet af 1930’erne. Nede på bunden driver det brusende vand, der falder ned fra Lake Mead, to parallelle rækker af kæmpemæssige turbiner. Hver turbine har en kapacitet på 130 megawatt, dobbelt så meget som kapaciteten af solkraftværket Nevada Solar One.

Men Hoover-dæmningen indgyder et vist håb for solenergien, når man tænker på, hvordan USA håndterede udfordringerne under den dybt­gående økonomiske krise i 1930’erne. New Deal, som den tids hjælpepakke blev kaldt, resulterede ikke bare i opførelsen af Hoover-dæmningen, men også i andre store energiprojekter, der bragte vandkraft til det sydøstlige USA og førte elledninger ud til de mest afsides beliggende egne. Under den tids økonomiske krise blev energilandskabet forvandlet. Måske vil den nuværende økonomiske krise gøre det samme?