Robotter der ligner os: Er vi parate?

Vi er ved at skabe robotter, der kan tænke, handle og forholde sig til mennesker. Er vi egentlig parate til det?

Max Aguilera-Hellweg

Osaka universitets 1,30 m høje børnerobot med bionisk krop er udviklet, så den lærer ligesom et barn, nemlig ved at betragte og omgås voksne. Børns udvikling bruges stadig hyppigere som model for robotters intelligens. På den måde undgår man at skulle programmere robotten til enhver tænkelig situation.

Af Chris Carroll, 05.09.2011

"Om fem eller ti år vil det være helt almindeligt at se robotter fungere i det menneskelige miljø," siger Reid Simmons, der forsker i robotvidenskab på Carnegie Mellon University.

Disse udsigter giver anledning til en byge af spørgsmål. Hvor mange af hverdagens gøremål ønsker vi at uddelegere til maskiner? Hvordan skal robotterne se ud? Ønsker vi, at androider som Yume tøffer rundt i køkkenet, eller vil en mekanisk arm fastgjort til køkkenvæggen være en bedre og mindre uhyggelig løsning?

Hvordan vil robotrevolutionen påvirke vores forhold til andre mennesker? En nuttet sælunge-robot, der er udviklet i Japan med henblik på at underholde ældre på plejehjem, har ført til påstande om, at det kan isolere de ældre fra de andre beboere.

Video: Robotter spiller fodbold

Lignende betænkeligheder har der været om fremtidige babysitter-robotter. Og så er der de ubehjælpsomme forsøg på at skabe altid villige erotiske robotter. Sidste år lancerede et firma i New Jersey en talende, berøringsfølsom "robotpartner", der måske vil medføre andre former for menneskelig adskillelse.

Med andre ord: Er vi parat til dem? Er de parat til os?