Gensplejset zebrafisk er grøn og selvlysende

Gensplejsning hjælper forskere til at kortlægge, hvad sundhedsskadelige stoffer gør ved kroppen.

Zebrafisk lyser grønt under mikroskopet.
University of Exeter
Zebrafisk lyser grønt under mikroskopet.

En genmanipuleret fisk, der er grøn og selvlysende, er med til at kaste lys på, hvad forurenende stoffer gør ved kroppen.

Hormonforstyrrende stoffer findes i en lang række industriprodukter, heriblandt plast, såvel som i mange svangerskabsforebyggende midler til kvinder.

Kemikalierne efterligner sexhormonernes virkning, og det giver problemer med forplantningen hos både mennesker og dyr. Tidligere forskning har vist, at de kemiske stoffer får fisk til at skifte køn, og hos mennesker forbindes hormonforstyrrende stoffer med lavere sædkvalitet foruden bryst- og testikelkræft.

Gensplejsning viser kemisk stof

Alligevel har forskere haft vanskeligt ved at efterspore, hvad hormonforstyrrende stoffer gør inde i kroppen på et menneske eller et dyr. Derfor genmanipulerede et hold en zebrafisk til at lyse de steder, hvor det kemiske stof er til stede, og dermed vise, hvor det muligvis skader kroppen.

"Kort fortalt har vi over en periode tilført fisken genetiske elementer, som specifikt er fremstillet til at vise, hvor de kemiske stoffer trænger ind i og reagerer med kroppen," siger lederen af undersøgelsen, Charles Tyler fra University of Exeter i England.

"Denne genetiske mekanisme producerer proteiner, som ikke forstyrrer den måde, disse kemikalier opfører sig på i kroppen, men de lyser grønt under et fluorescerende mikroskop, og det giver et meldesystem, der viser, hvilke vævsdele i kroppen der bliver påvirket.

"Dette giver igen en mere 'intelligent' metode til at identificere, hvor [i mennesker] de forurenende stoffer kan have en sundhedsskadelig virkning."

Gensplejsning af fisk bekræfter tidligere resultater

Charles Tyler og hans hold udsatte zebrafisken for forskellige koncentrationer af kemiske stoffer, som man ved, påvirker hormonet østrogen, heriblandt ethinyløstradiol, der findes i p-piller, nonylphenol, der er til stede i maling og industrielle rensemidler, og bisphenol A (BPA), der indgår som komponent i mange former for plast.

Alle disse stoffer er blevet almindeligt udbredte forureningsstoffer i ferskvand og forbindes med problemer som kønsskifte hos fisk og nedsat frugtbarhed og øget kræfthyppighed hos mennesker.

Forskerne udsatte fisken for forskellige hormonforstyrrende stoffer i varierende koncentrationer og brugte derefter et mikroskop til at se, hvilke organer i den lille fisk der lyste op og dermed reagerede på de kemiske stoffer.

Dataene skulle være med til at udpege de grænseværdier, hvor kemikalierne påvirker forskelligt væv og forskellige organer i kroppen.

Ved at observere den selvlysende fisk fik forskerne således bekræftet tidligere forskningsresultater som f.eks. en forbindelse mellem bisphenol A og hjerteproblemer.

"Vi kan se på fisken, at hjertet især lyser som reaktion på bisphenol A," siger Charles Tyler. "Dermed kan vi fokusere på hjertet og prøve at kigge nærmere på mekanismerne i det, der sker."

Charles Tyler og hans kolleger så også kemikalierne oplyse andre dele af fiskens anatomi, heriblandt dens øjne og skeletmuskler.

"Det er ofte blevet antaget, at disse kemiske stoffer påvirker leveren eller testiklerne eller æggestokkene, men hos disse fisk har vi identificeret dem i mange forskellige vævsdele, heriblandt dele af hjernen," siger han.

På nuværende tidspunkt er den fluorescerende teknologi begrænset til fisk, der er mindre end seks dage gamle, fordi deres hud endnu ikke har udviklet pigment, der ellers ville gøre det vanskeligt at iagttage den selvlysende virkning.

"Næste fase er at krydse disse fisk med en stamme, der mangler pigment i huden", hvilket vil gøre holdet i stand til også at iagttage de selvlysende reaktioner hos voksne fisk, siger Charles Tyler.

Forskningen med de lysende fisk blev offentliggjort 18. april i tidsskriftet Environmental Health Perspectives.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra National Geographic.

Tilmeld og modtag hver uge:

  • De flotteste billeder
  • De bedste artikler
  • Ugens quiz

Nyt blad: Pak sammen, T. rex

Abonnement: I blad nr. 10 / 2014 kan du læse om giganten Spinosaurus, som var det største og drabeligste rovdyr på kloden. Større end Tyrannosaurus rex...

Fotokonkurrence: Deltag her

Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet. Temaet er Aften- og nattebilleder.

Illustreret Videnskab
Historie
National Geographic

Copyright © 2009 Bonnier Publications