Vampyrstjerner opdaget

Stjerner, der suger liv ud af andre stjerner og derved opnår et påfaldende ungdommeligt udseende, er muligvis blevet opdaget i hjertet af vores egen galakse, Mælkevejen.

Varme, unge og blå

Disse kannibalstjerner, der kaldes blå efternølere, er set i andre dele af Mælkevejen. De ser ud til at halte noget efter aldersmæssigt i forhold til de stjerner, som de er dannet sammen med, og de ser varmere, yngre og mere blå ud.

Astronomer har en mistanke om, at blå efternølere ser så ungdommelige ud, fordi de har stjålet brintbrændstof fra andre stjerner, måske efter at være stødt ind i deres ofre.

Kannibalstjerner af denne type findes jævnligt i tætte stjernehobe, hvor stjerner har mange muligheder for at suge næring fra hinanden. Nu har forskere imidlertid fundet blå efternølere i Mælkevejens galaktiske udbuling, et koncentreret område af stjerner og gas, der omgiver galaksens centrum.

"Der har længe været mistanke om, at der var blå efternølere i udbulingen, men ingen vidste, hvor mange der kunne tænkes at være," siger Will Clarkson, der er astronom på Indiana University Bloomington og University of California i Los Angeles i USA.

"Langt om længe har vi påvist, at de er der."

Er vampyrerne i Mælkevejen dannet på en anden måde?

Ved hjælp af NASA's Hubble-rumteleskop har astronomerne kigget på 180.000 stjerner i og omkring udbulingen. Holdet opdagede 42 usædvanligt blå stjerner, der så ud til at være meget yngre end de øvrige stjerner.

Af disse 42 stjerner anslår forskerne, at mellem 18 og 37 sandsynligvis er ægte blå efternølere, der er omkring 10 til 11 milliarder år gamle. Resten kan være normale unge stjerner i udbulingen eller stjerner, der slet ikke befinder sig i udbulingen.

Det er også muligt, at de blå efternølere ikke blev dannet ved at kollidere med andre stjerner og optage ekstra brintbrændstof, sådan som det forekommer andre steder i universet.

I stedet kan de blå efternølere i den galaktiske udbuling være dannet ved at stjæle brint fra deres stjernemakkere. Denne mulighed kan enten være opstået ved, at en stjerne ernærede sig på sin makker i et dobbeltstjernesystem, eller måske efter indbyrdes tyngdepåvirkninger i et system med tre stjerner, hvor to af stjernerne smeltede sammen til en.

"Der er stadig mange detaljer, vi ikke kender om, hvordan blå efternølere dannes," siger Will Clarkson.

"Det at vi har fundet dem i udbulingen, giver endnu et sæt begrænsende parametre, som kan være med til at forfine modellerne for deres dannelse."