Højdepunkter fra en astronauts dagbog

Juice-spild og en svigtende luftsluse er blandt de hændelser, en rumrejsende husker bedst.

Astronaut David Wolf ses her på midterdækket af rumfærgen Atlantis i 2002.
NASA
Astronaut David Wolf ses her på midterdækket af rumfærgen Atlantis i 2002.

Fra en pinlig episode med en juicebeholder til en stranding i rummet. Rumfærgeprogrammet har givet den amerikanske astronaut David Wolf nogle uforglemmelige oplevelser.

Når rumfærgen Atlantis denne sommer sendes op for sidste gang, markerer det afslutningen på NASA's 30 år lange rumfærgeprogram, og rumfærgeastronauter vil blive en endnu sjældnere race, end de er i forvejen.

En af de få heldige er David Wolf, der er astronaut-veteran hos NASA og siden 1993 har været i rummet fire gange, deltaget i syv rumvandringer og tilbragt 128 dage ombord på den russiske rumstation Mir, forgængeren til den internationale rumstation ISS.

Vi bad David Wolf fortælle om nogle af de mest mindeværdige oplevelser fra hans historiske besøg på rumstationen Mir, der begyndte med en flyvetur ombord på Atlantis.

Det store frugtjuice-udslip

Atlantis dokkede ved den russiske rumstation i 1997 og satte David Wolf af til et længerevarende ophold. Uheldigvis for David Wolf fik det hele en noget klistret optakt.

Under sit første, ceremonielle måltid sammen med sine nye besætningskolleger, kaptajnen på Mir-24, Anatolij Solovijev, og rumtekniker Pavel Vinogradov, fik David Wolf rakt en beholder med en eftertragtet frugtdrik, der var lavet af solbærgelé og frugtkød.

"Det mindede om tyktflydende grapejuice," husker David Wolf.

Efter noget fumleri, hvor beholderen blev klippet op i den forkerte ende, kom David Wolf ved et uheld til at sprøjte frugtjuice på væggen og på luftkanalen i Mirs beboelsesområde. En kassettespiller og beholderen til båndene blev også ramt.

"Den store, amøbeformede boble bevægede sig tværs igennem kabinen, og ingen kunne reagere hurtigt nok til at gribe ind," siger David Wolf. "Den skyggede for belysningen, mens vi fulgte den med store øjne og åben mund. Det var mit første møde med min nye besætning."

For at sone sin brøde adskilte og rensede David Wolf, der er uddannet læge og elektroingeniør, kassettespilleren og tilbød at gøre rent i beboelsesområdet resten af sin tid ombord på Mir.

På grund af den oplevelse, siger David Wolf, var han ret lettet, da Mir endelig blev taget ud af drift og kredsløb i 2001.

"Det var lidt vemodigt, men jeg følte også en smule glæde, fordi beviset på min udåd blev begravet for evigt i Stillehavet."

Overvældet af Jorden

På David Wolfs første rumvandring fra Mir "foregik vores udgang gennem lugen i totalt mørke", siger han.

"Alt var, som det skulle være, men omkring 20 minutter senere lå vi badet i sollys, og pludselig var Jorden fuldstændig synlig 400 km under os og passerede forbi med otte km i sekundet.

"Da Jorden først blev oplyst, var jeg helt opslugt og fuldstændig tryllebundet og anspændt, indtil jeg igen kunne slappe af."

"Alle astronauter bliver bogstaveligt talt overvældet af klodens skønhed og sluttede form, når de ser den første gang," tilføjer David Wolf.

"Det er Jorden i sin reneste form. Der er ingen grænser, og farverne er dybere, end noget fotografi kan gengive ... Jeg har over 170 rumdage [i logbogen], og mit sidste kig på Jorden fra rummet var nøjagtig lige så stor en oplevelse som mit første."

Strandet i eventyrland

David Wolfs første rumvandring var tæt på også at blive hans sidste, fordi et uheld med luftslusen efterlod ham og en anden rumvandrer strandede uden for Mir i flere timer.

"Når jeg ser tilbage på den oplevelse, får jeg kuldegysninger," siger David Wolf. "Men i situationen prøvede vi bare at løse problemet et skridt ad gangen, og jeg var ikke engang nervøs."

Trods risikoen siger David Wolf, at rumvandringerne er blandt de bedste minder fra hans tid i rummet.

"Et menneske kan ikke opleve noget mere magisk end at fastgøre en sikkerhedsline til ydersiden af et rumfartøj og trække sig selv ud i dette store mørke tomrum," siger David Wolf.

"Der er ikke noget, der hedder op og ned, og man skal være meget omhyggelig med at holde sin orientering og retning. Det er ligesom Alices eventyrland."

Rørt til tårer

I sin sparsomme fritid ombord på Mir så David Wolf film på en bærbar computer, nogle gange med en pose nødder svævende inden for rækkevidde i en rundkreds omkring sig.

David Wolf siger, at han var overrasket over, hvor meget større indtryk film kunne gøre, når de blev set i rummets isolation langt fra hjem, familie og venner.

"Jeg fældede helt uventet min første tåre i rummet, da jeg så Apollo 13," siger David Wolf.

"Når man har været hjemmefra i flere måneder, føles filmene som ens eneste forbindelse med Jorden, og man bliver hurtigt trukket dybt ind i dem af sin bevidsthed."

Farvel til rumfærgen

Med så mange minder fra sin tid i kredsløb har David Wolf blandede følelser omkring afslutningen på rumfærge-æraen.

"Historisk set tror jeg, rumfærgeprogrammet vil blive betragtet som et af de mest storslåede eksempler på menneskelig vilje og foretagsomhed," siger han.

"Det er trist at se det slutte, men vi har lært en utrolig masse, og det, vi har lært, vil vi bruge i fremtidige programmer."

Fotokonkurrence: Deltag her

Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet.

Nyt blad: Før Stonehenge

Abonnement: I blad nr. 8 / 2014 kan du læse om et nyt fund på Orkneyøerne, der har forbløffet arkæologerne.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra National Geographic.

Tilmeld og modtag hver uge:

  • De flotteste billeder
  • De bedste artikler
  • Ugens quiz

Illustreret Videnskab
Historie
National Geographic

Copyright © 2009 Bonnier Publications