Dødsdømt komet styrer mod solen?

En byge af små kometer fløj for nylig forbi solen. Et varsel om, at en langt større komet har kurs mod solen?

Den solstrejfende komet Ikeya-Seki som den så ud på morgenhimlen i 1965.
Victor R. Boswell, Jr., National Geographic
Den solstrejfende komet Ikeya-Seki som den så ud på morgenhimlen i 1965.

25 små kometer - såkaldte solstrejfere - fløj fra d. 13. til d. 22. december 2010 tæt forbi solen. At se "25 kometer på bare 10 dage er uden fortilfælde," siger Karl Battams fra USA's Naval Research Laboratory i Washington D.C. i en udtalelse. "Det var helt vanvittigt!". Ifølge Karl Battams og hans kolleger kan kometsværmen være en fortrop af fragmenter fra en langt større moderkomet, der måske følger den samme bane. Og hvis så stort et is-legeme kommer i nærheden af solen, vil det resultere i et spektakulært himmelshow.

Siden opsendelsen i 1995 har NASA's sol- og heliosfæreobservatorium, SOHO, taget 2000 billeder af kometer, som fløj lige forbi solen. Størstedelen af disse kometer er relativt små kometer, hvis baner fører dem så tæt på solen, at de ofte fordamper få timer efter, at de er opdaget. Det solobserverende teleskop fanger som regel en solstrejfer med et par dages mellemrum. Men fra den 13. til den 22. december så SOHO over 25 solstrejfere dukke op og blive tilintetgjort.

Er solstrejfernes moderkomet på vej?

Selv om SOHO med tiden er blevet en førende kometjæger, blev den oprindelig konstrueret til at studere solen. Et af rumsondens kameraer bruger således en såkaldt koronagraf til at skygge for størsteparten af solen, så det kan få øje på svagere kendetegn i stjernens øvre atmosfære. Indretningen gør samtidig SOHO i stand til at se bittesmå kometer på størrelse med huse, der flyver deres undergang i møde.

Gennem årene er antallet af solstrejfende kometer, som SOHO har opdaget, vokset fra 69 i 1997 til 200 i 2010. Selv når man tager højde for et stigende antal kometjægere og bestræbelser på at optimere billeder til kometkigning, viser tallene tilsyneladende en signifikant stigning i antallet af solstrejfere, siger astronomer.

Og den seneste sværm af kamikazekometer kan være brudstykker af et større himmellegeme i stil med kometen Ikeya-Seki fra 1965, siger Karl Battams og hans kolleger. Alle solstrejfende kometers moder, Ikeya-Sekis 5 km brede kerne, susede forbi solens overflade i en afstand af 450.000 km. I stedet for at fordampe overlevede den store komet stævnemødet og blev slynget rundt om solen, samtidig med at den lyste så kraftigt op på himlen, at den en tid kunne ses om dagen. Eftersom der ikke var nogen rumbaserede solsonder på det tidspunkt, er der ingen, der ved, om denne begivenhed efterfulgte en byge af mindre kometer.

Er kometsværm rester af et himmellegeme?

Men ifølge kometjæger David Levy er tilsynekomsten af en stor solstrejfer ren spekulation på nuværende tidspunkt. Kometer er generelt meget skrøbelige og går let i stykker, så denne kometsværm er måske bare den sidste rest af et større himmellegeme, der ikke længere eksisterer, siger han.

"Hovedparten af de kometer, som SOHO har opdaget, har været ret små og sandsynligvis fragmenter, der er brækket af langt større kometer, som tidligere har haft stævnemøder med solen," siger David Levy, der var med til at opdage den berømte komet Shoemaker-Levy 9, som ramte Jupiter i 1994.

Kometekspert Don Yeomans fra NASA's Jet Propulsion Laboratory i Pasadena i Californien er enig. "Jeg vil blive overrasket, hvis der virkelig er et større himmellegeme, som venter på at indtage scenen, og disse mindre legemer er dens forridere," siger Don Yeoman. "Det er mere sandsynligt, at de er rester af et meget større legeme, som er gået i stykker og ikke længere findes."

Den eneste måde at finde ud af det med sikkerhed på, siger Don Yeomans, er at holde øje og se, om stigningen i antallet af solstrejfere fortsætter, hvilket han erkender, vil være "ret så utroligt og usædvanligt". Han advarer også om, at selv om der skulle være en ny Ikeya-Seki på vej mod solen, behøver stjernekiggere ikke at vente med tilbageholdt åndedræt. Hvis man følger kometsværmens baner, vil et eventuelt moderlegeme komme fra de fjerneste dele af solsystemet.

"Vi taler om en lang venteperiode", indtil en sådan komet nærmer sig solen, siger han, "måske op til flere tusind eller millioner år."

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra National Geographic.

Tilmeld og modtag hver uge:

  • De flotteste billeder
  • De bedste artikler
  • Ugens quiz

Nyt nummer: Naturens zombier

Abonnement: Er du klar til et gys? Zombier findes ikke kun i skrækfilm. Også i naturen er der væsner, der tager kontrollen over andre og forvandler dem til levende døde.

Fotokonkurrence: Deltag her

Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet. Temaet er Bygninger.

Illustreret Videnskab
Historie
National Geographic

Copyright © 2009 Bonnier Publications