Så meget kan din krop klare

De bedste fridykkere har været nede på 86 m. Hvor meget kan den menneskelige krop egentlig klare, før den bukker under?

Dybe dyk. Uden udstyr mister de fleste folk bevidstheden efter 2 min. og under 18 m. De bedste fridykkere har været nede på 86 m.
Colourbox
Dybe dyk. Uden udstyr mister de fleste folk bevidstheden efter 2 min. og under 18 m. De bedste fridykkere har været nede på 86 m.

Sidste år i december gled en 64-årig kvinde fra Minnesota i USA på et isglat underlag. Hun led af gigt, så hun kunne ikke selv komme op. I timevis lå hun i sneen, og hendes kropstemperatur faldt til 21°. Hjertet satte ud, og hun burde være død. Men lægerne genoplivede hende, og i dag har hun det fint.

Lægevidenskaben lærer hele tiden mere om, hvor meget menneskekroppen kan holde til. Men som læge Claude Piantadosi siger: “På et tidspunkt er det umuligt at redde sig selv.” Her er, hvad man p.t. regner for kroppens yderste grænser.

Kropsvarme: 42 grader

Når kroppens kernetemperatur stiger til 42°, er skaderne fra hedeslaget så store, at det bliver fatalt.

Koldt vand: 4 grader

Vand æder kropsvarme. I 4° koldt hav klarer man knap 30 min. En redningsvests flydeevne forsinker varmetabet.

Varm luft: 150 grader

I en brændende bygning eller mine klarer voksne 10 min. ved 150°. I en 50° varm bil bukker børn snart under.

Store højder: 4500 meter

De fleste taber bevidstheden. Større lunger og flere røde blodlegmer gør, at indbyggere i høje egne er okay.

Dybe dyk: 86 meter

Uden udstyr mister de fleste folk bevidstheden efter 2 min. og under 18 m. De bedste fridykkere har været nede på 86 m.

Iltmangel: 11 minutter

Typisk besvimer man inden for 2 min. Hvis man træner sig op til det, kan man holde vejret i næsten 11 min.

Blodtab: 40%

Man kan overleve efter et blodtab på 30 %. Ved 40 % har man brug for en øjeblikkelig blodtransfusion.

Sult: 45 dage

Taber man 30 % af sin kropsvægt, er døden nær. Men sygdom tager formentlig livet af en, før sulten gør det.

Dehydrering: 7 dage

Hver celle behøver vand. Erstattes det daglige væsketab på ca. en liter ikke, klarer man sig kun en uge.

Fotokonkurrence: Deltag her

Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet.

Nyt blad: Før Stonehenge

Abonnement: I blad nr. 8 / 2014 kan du læse om et nyt fund på Orkneyøerne, der har forbløffet arkæologerne.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra National Geographic.

Tilmeld og modtag hver uge:

  • De flotteste billeder
  • De bedste artikler
  • Ugens quiz

Illustreret Videnskab
Historie
National Geographic

Copyright © 2009 Bonnier Publications