Hvorfor nyser vi?

Når vi nyser, kommer vi af med bakterier og andre uønskede fremmedlegemer, men nys har også et andet, nyopdaget formål, fortæller en ny undersøgelse.

Nys sætter gang i mere end en udskillelse af spyt, viser en ny undersøgelse.
CDC/Science Faction/Corbis
Nys sætter gang i mere end en udskillelse af spyt, viser en ny undersøgelse.

Når vi indånder fremmede partikler, opdager sensorer i vores næser og bihuler fremmedlegemerne. Sensorerne sender et signal til cilierne, som er bittesmå fimrehår, der sidder i vores næsebor og bihuler, om at de skal sætte sig i bevægelse og fjerne de generende partikler.

Denne proces "kører altid i tomgang i første gear" med cilierne klar til at gå i aktion, når der er brug for det, siger en af forfatterne til undersøgelsen, Noam Cohen, der otolaryngolog – øre-, næse- og halsspecialist – på University of Pennsylvania og Philadelphia VA Medical Center i USA.

Nys er ligesom Ctrl-Alt-Delete

Undersøgelsen viste, at den luft, der sendes ud ved et nys, ikke blot renser luftvejene i næsen, men også får ciliernes sensorer op i højeste gear i en længerevarende periode på omkring et par minutter, siger Noam Cohen.

På den måde fungerer et nys ved at "nulstille systemet ligesom Control-Alt-Delete" på en PC, siger han.

Undersøgelsen understreger, hvilket "undervurderet organ" næsen er, især med hensyn til at holde os sunde, tilføjer Stella Lee, der er otolaryngolog på University of Pittsburgh School of Medicine.

Nys fjerner slim, men ikke hos alle

Cilierne, som i mikroskopet ligner et "ryatæppe i konstant bevægelse", leder potentielt skadelige emner ud af vores lunger og enten op til vores næsebor, hvor de udskilles, eller ned gennem spiserøret, hvor mavesyren gør det af med skadelige organismer eller stofpartikler, siger Stella Lee.

For at fungere har cilierne brug for slim, som leveres af næsen. Den producerer omkring en liter om dagen, som for størstedelens vedkommende sluges.

Mennesker med bihulebetændelse og genetiske lidelser som f.eks. cystisk fibrose, har svært ved at komme af med slimen, selv om de nyser meget.

Denne tilsyneladende modsigelse fik Noam Cohen og hans kolleger til at overveje, om det at nyse spiller en rolle med hensyn til at få cilierne til at fjerne slim, og om denne proces af en eller anden grund er hæmmet hos patienter med bihulebetændelse.

Holdet tog prøver af celler fra næseborene hos både raske mennesker og patienter med bihulebetændelse. Forskerne dyrkede cellerne i et varmeskab i flere uger, indtil cellerne dannede den samme type overflade, som findes i vores bihuler.

Derefter pustede forskerne luft på overfladen, en slags "laboratorienys", og "det bekræftede ganske rigtigt vores hypotese. Hvis man puster luft på disse celler, slår [deres cilier] hurtigere", siger Noam Cohen.

Da holdet tog væv fra patienter med bihulebetændelse og pustede luft på vævet, slog cilierne imidlertid ikke hurtigere.

Patienter med bihulebetændelse får ikke samme cellerespons som patienter, der ikke har lidelsen, når de nyser, siger Noam Cohen.

For eksempel kan kronisk betændelse eller giftstoffer i bakterier, der har relation til bihulebetændelse, måske forhindre cilierne i at fungere ordentligt, siger han.

Kan gavne patienter med bihulebetændelse

Det næste spørgsmål, siger Noam Cohen, er "kan vi rent faktisk tage denne information og oversætte den til en ny behandlingsform?"

I teorien vil forskere eksempelvis kunne udvikle næsespray eller andre former for udvortes behandling, der kan få cilierne op i omdrejninger hos mennesker med nedsat evne til at komme af med slimen.

Stella Lee fra University of Pittsburgh er enig i, at den nye undersøgelse "åbner muligheder for behandlingsmæssig indgriben".

Der findes ikke nogen "tilfredsstillende behandlingsmuligheder" for bihulebetændelse, bemærker Stella Lee. Patienterne behandles for det meste med medicin og kirurgi for at afhjælpe symptomerne, der kan omfatte tilstoppede luftveje, reduceret lugte- og smagssans samt smerter eller opsvulmning i ansigtet.

"Hvis vi kan finde på noget, der kan afhjælpe denne sygdom," tilføjer medforfatteren til undersøgelsen, Noam Cohen, "vil det få en kolossal betydning."

Nyseundersøgelsen blev offentliggjort i augustnummeret af FASEB Journal.