© Shutterstock

Lille pige er født med DNA fra tre forældre

For første gang nogensinde har et infertilt par fået et barn med hjælp fra en særlig teknik, der bruger arvemasse fra tre forældre. Den lille pige deler DNA med både mor, far og donor.

28. januar 2017 af Karine Kirkebæk

Den 5. januar kom en baby for første gang til verden med en særlig teknik, der ikke før er blevet brugt til ufrugtbare par.

Et ukrainsk par havde i et årti forgæves forsøgt at blive gravide. I de mange løbende forsøg kunne lægerne godt befrugte moderens æg, men de stoppede med at vokse, før de kunne blive sat ind i hendes livmoder.

Men ved at mixe DNA fra tre forældre lykkedes det for parret at skabe en sund pige. Den teknik hedder ”pronuclear transfer”.

Den lille pige blev født 5. januar. 

© Nadiya Clinic

Foster sat ind i moderen

Læger fra Nadiya Clinic i Ukraine fik befrugtet moderens æg med faderens sæd – som det også er lykkedes mange gange før. Før æg og sæd smelter sammen kaldes denne tilstand for pronucleus, og det såkaldte pronucleus satte lægerne ind i et æg fra en kvindelig donor.

Da det havde vokset sig til et foster, blev det sat ind i moderens livmoder, hvor det nu voksede helt normalt.

Slut med at nedarve sygdomme

Pronuclear transfer, der blev brugt med det ufrugtbare par, er en form for mitokondire-donation.

Det er en samlebetegnelse for en teknik, der tidligere er blevet brugt i forbindelse med mødre, der ikke har raskt mitokondrie-DNA. Det kan fx være, fordi de har arvelige genetiske sygdomme i deres mitokondrier – en bestandel af vores celler, der producerer energi.

Teknikken blev lovlig i Storbritannien i 2015 blandt mødre med genfejl i deres mitokondrie-DNA, og sidste år blev den for første gang brugt til at skabe en baby med tre forældre.

Måske er du interesseret i ...

Læs også