Ikke perfekt - men bedre end før

Bioniske øjne måske på vejBioniske ører får måske snart følgeskab af bioniske øjne. Jo Ann Lewis mistede synet for flere år siden på grund af retinitis pigmentosa (RP), en genetisk betinget nethindesygdom, der ødelægger øjets lysfølsomme celler, de såkaldte stave og tappe. For nylig har hun imidlertid fået noget af sit syn tilbage som resultat af et forskningssamarbejde mellem oftalmolog Mark Humayun og et firma ved navn Second Sight.

15. januar 2010

Bioniske øjne måske på vej

Bioniske ører får måske snart følgeskab af bioniske øjne. Jo Ann Lewis mistede synet for flere år siden på grund af retinitis pigmentosa (RP), en genetisk betinget nethindesygdom, der ødelægger øjets lysfølsomme celler, de såkaldte stave og tappe. For nylig har hun imidlertid fået noget af sit syn tilbage som resultat af et forskningssamarbejde mellem oftalmolog Mark Humayun og et firma ved navn Second Sight.

Som oftest ved denne type sygdomme har et indre lag af hendes nethinde delvis overlevet. Dette lag er fyldt med nerveceller, bipolære celler og ganglieceller, der normalt opsamler signaler fra de ydre stave og tappe og sender dem videre til fibre, der mødes i synsnerven. Ingen vidste, hvilket sprog den indre nethinde talte, eller hvordan man kunne sende den billeder, den kunne forstå. Men i 1992 begyndte Mark Humayun i kortere perioder at lægge en samling bittesmå elektroder på nethinderne af RP-patienter, der skulle opereres af andre årsager.

“Vi bad dem om at følge en prik, og det kunne de godt,” siger han. “De kunne se rækker og søjler.” Efter yderligere 10 års forsøg udviklede Mark Humayun og hans kolleger et system, som de døbte Argus (en kæmpe fra græsk mytologi med hundredvis af øjne.) Patienter fik et par mørke briller, der var påmonteret et lille videokamera og en radiosender. Videosignaler blev sendt til en computer i et bælte, oversat til elektriske impulsmønstre, som gangliecellerne forstod, og derpå sendt videre til en modtager, der var anbragt bag øret. Derfra førte en ledning dem ind i øjet, til en kvadratisk samling af 16 elektroder, der forsigtigt var fastgjort til overfladen af nethinden. Impulserne påvirkede elektroderne. Elektroderne påvirkede cellerne. Resten stod hjernen for, og pludselig var disse patienter i stand til at skelne omrids og visse grove former. I efteråret 2006 forøgede man antallet af elektroder i samlingen til 60. Ligesom et kamera med flere pixels gav den nye elektrodesamling et skarpere billede.

Hjernen forbindes med computeren

Nu har forskere udviklet konceptet med den neurale protese yderligere og er begyndt at bruge det på selve hjernen. Forskerne bag et projekt ved navn BrainGate forsøger at forbinde den motoriske cortex hos fuldstændig lamme patienter direkte med en computer, så patienterne kan flytte fjerne genstande ved hjælp af hjernen. På nuværende tidspunkt har forsøgspersonerne været i stand til at flytte en cursor rundt på en computerskærm. Forskere har sågar planer om at udvikle en kunstig hippocampus – en del af hjernen, der har betydning for korttidshukommelsen – med henblik på at indoperere den i mennesker med hukommelsestab.

Det er dog ikke alt, der fungerer perfekt. En af de fire første BrainGate-patienter har besluttet at få fjernet apparatet, fordi det forstyrrede andre medicinske hjælpemidler. Og Jo Ann Lewis siger, at hendes syn ikke er godt nok til, at hun sikkert kan krydse en gade. Til gengæld har Amanda Kitts i dag fået sat en ny og mere elastisk muffe på armen, og den giver en bedre koordinering af elektroderne med de nerver, der styrer hendes arm.

“Vi giver folk redskaber. De er bedre end dem, man havde før,” siger Todd Kuiken. Men de er stadig grove i forhold til kompleksiteten i den menneskelige krop. De når ikke naturen til sokkeholderne. Men i det mindste gør disse redskaber mennesker i stand til selv at tage deres egne strømper af og på.

Måske er du interesseret i ...

Læs også