20 motorer bevæger den nyeste udgave af en bionisk arm, der med stor præcision efterligner den ægte vare. Den styres af brugerens nerveimpulser og har følere, der registrerer berøring.

Galleri: Højteknologiske implantater

Blinde kan komme til at se, døve kan høre igen, og folk, der har mistet en arm, griber atter fat om livet med højteknologiske proteser.

17. januar 2010

Blinde kan komme til at se, døve kan høre igen, og folk, der har mistet en arm, griber atter fat om livet med højteknologiske proteser. Det lyder som science fiction, men nu rykker ny forskning ved grænsen mellem menneske og maskine. Foto: Mark Thiessen.

Aiden Kenny fik to såkaldte cochlea-implantater, da han var 10 måneder gammel. Implantaterne – der her ses på et røntgenbillede – går uden om dele af hans ører, der ikke fungerer, og sender elektroniske signaler til hans hørenerver. Få måneder efter operationen sagde han de ord, som hans normalt hørende forældre længtes efter at høre: mor og far. “Han er et vaskeægte bionisk barn,” siger kirurg John Niparko.
En samling sensorer opfanger muskelbevægelser, som Amanda Kitts laver i armstumpen, takket være kirurgisk omdirigerede nerver. Næste generation af proteser reagerer på videresendte signaler og fungerer stadig mere naturligt.
Amanda Kitts forestiller sig en håndbevægelse, og muskelaktivitet i hendes armstump – der bliver afkodet af en computer på hendes ryg – frembringer den virkelige bevægelse. Når hun ifører sig den eksperimentelle arm, siger hun, at “det ofte føles, som om jeg ikke mangler noget som helst”.
Motoriserede fjedre i en eldrevet ankel sætter af som et rigtigt ben, sparer energi og giver færre ledproblemer. “Soldater, der er blevet amputeret, er unge og adrætte,” siger konstruktør og ingeniørprofessor Tom Sugar. “De vil gerne have alle deres gamle funktioner tilbage.”
En vejsidebombe i Irak kostede oberstløjtnant Greg Gadsons ben i 2007. Nu tester han motordrevne kropsdele, der skal give det stigende antal sårede soldater førligheden tilbage.
Greg Gadsons computerstyrede ben vækker opsigt på løbebanen. Han er ved at genvinde sin balance “ved at splejse min 43 år gamle krop sammen med en maskine”, som han siger.
Øjenlåget spiles helt ud under bedøvelse. 79-årige Jo Ann Lewis fik sat nye reservedele ind i og omkring sit øjeæble. Ved hjælp af en computer sender de billeder til hendes hjerne. Elektronikken går uden om beskadigede sanseceller og giver den blinde kvinde en smule af synet tilbage – flimrende streger, slørede former, farvestrøg. “Jeg ser ikke ligesom dig,” siger hun. “Vi er på kravlestadiet af denne teknologi.”
Hver prik i det lille kvadrat, der er fæstnet til en patients nethinde, er en elektrode, som sender visuelle sanseindtryk til synsnerven. De kan ses som en hvid cirkel helt til højre. Den 0,85 cm brede elektrodesamling er bygget af det amerikanske firma Second Sight og har 60 elektroder. En ældre udgave havde kun 16. Ligesom med digitalkameraers pixels opfanger flere elektroder flere detaljer. Firmaet udvikler nu implantater med hundreder, sågar tusinder af elektroder.
Ved at bruge sit nye, bioniske syn genkender Jo Ann Lewis genstande, som hun kunne se, før hun mistede synet, selv om de står sløret og uskarpt. Med øvelse og hendes hjernes naturlige indlæringsevne skulle genstandene blive mere genkendelige.
Dele af en bionisk hånd udviklet af opfinder Dean Kamen er hyldevarer mere end specialdesign. Kamen, hvis arbejde er finansieret af den amerikanske hær, har arbejdet på at skabe en overarms-protese, som tilbyder en sofistikeret række bevægelser uden at kræve kirurgi.
Proto 1 armen, som er udviklet på Laboratorium for Anvendt Fysik på Johns Hopkins universitet, giver den amputerede Amanda Kitts så meget finmotorisk kontrol at hun kan samle små genstande, som fx nøgler, op fra kanten af et bord.
Aiden Kenny reagerer på en pludselig bølge af ukendt lyd, da han i det øjeblik, hvor hans hørespecialist tænder et af hans cochleare implantater, peger på sit øre. Hans mor Tammy Kenny havde lært ham at reagere på lyde på denne måde, da han brugte høreapparat. Implantaterne er imidlertid langt mere effektive til at hjælpe børn med at skelne lydene i en samtale.

Måske er du interesseret i ...

Læs også