Bakterier lever omkring vores svedporer og omdanner næringen i sveden til ildelugtende stoffer.

© Shutterstock

Bakterier giver din sved en lugt af ged, løg eller kommen

Det er bakterier i armhulerne, der får din sved til at lugte. Forskere har identificeret tre svedlugte, og hvordan netop din sved lugter, afhænger af, hvilke bakterier der dominerer under dine arme.

3. juli 2018 af Gorm Palmgren og Jesper Bindslev

Din sved lugter ikke i sig selv. Hørmen opstår, når bakterier på huden nedbryder næringsstoffer i sveden og danner affaldsstoffer.

Hvert menneske har en helt personlig sammensætning af bakterier. I et forsøg tog forskere prøver af bakteriefloraen i armhulen hos flere personer, og det viste, at otte bakterier dominerer, men i forskelligt blandingsforhold.

Tre bakterier giver svedlugt

Af de bakterier, der trives i armhulen, er det særligt tre typer, der får sveden til at lugte: Corynebacterium giver en hørm, der minder om lugten af ged, mens staphylococcus lugter af løg, og anaerococcus lugter af kommen.

Hvis de tre bakterietyper udgør en stor del af bakterierne i din armhule, har du en markant svedlugt. Er du så heldig, at de udgør en mindre del, lugter din sved mere neutralt.   

Sveden lugter ikke lige meget overalt på kroppen. Det skyldes, at vi har to typer svedkirtler. Den type, der sidder i armhulerne og skridtet, udskiller mælkesyre og urinstof, som giver næring til bakterier. 

Sved andre steder på kroppen indeholder kun salte, som bakterier ikke kan leve af, og derfor lugter det ikke, når du fx sveder i håndfladerne.

Tre behandlinger kurerer svedproblemer

Bakterietransplantation

Fjerner dårlig lugt ved at erstatte personens bakterier i armhulen med bakterier fra en anden med bedre svedlugt. 

Nervegift

En indsprøjtning med nervegiften botox forhindrer nervesignaler i at aktivere svedkirtlerne.

Mikrobølger

Svedkirtler i armhulerne slås ihjel med mikrobølger, der udvikler høj varme.

Kom helt ind i kroppen

Bliv klogere på, hvordan skjulte sanser, elektriske signaler og millioner af hvide og røde blodceller hele tiden arbejder for at holde dig i live med Illustreret Videnskab.

Lige nu får du:

  • 2 numre af Illustreret Videnskab.
  • Et lækkert knivsæt.
  • Fri adgang til de sidste 12 numre digitalt.
  • Adgang til vores fordelsshop for abonnenter, hvor du bl.a. får værktøj, sportstøj, ure og boligtilbehør med op til 70 pct. rabat.

For kun 89,- HER.

Måske er du interesseret i ...

Læs også