Hvem er det ældste menneske i verden?

Hvor gammel er det ældste menneske i verden blevet? Og hvor lang tid kan vi forvente at leve i den vestlige verden i fremtiden?

6. januar 2012

Ifølge Guinness Rekordbog er det ældste menneske i verden den franske kvinde Jeanne Louise Calment, som levede i 122 år og 164 dage. Hun blev født den 21. februar 1875 og døde i Sydfrankrig den 4. august 1997. Andre kan have levet længere, men deres præcise alder har ikke kunnet dokumenteres fyldestgørende. Kun 19 personer er med sikkerhed blevet ældre end 114 år.

Den forventende levealder stiger

Den forventede levealder i verden er steget med op mod 30 år i mange vestlige lande op igennem 1900-tallet, og stigningen fortsætter. Med den udvikling vil de fleste spædbørn, der er født i den vestlige verden efter år 2000, kunne fejre deres 100-års-fødselsdag. Japan har rekorden for højeste middellevetid på 86,4 år for kvinder.

"Det fortsatte fremskridt tyder ikke på, at vi nærmer os en øvre grænse for, hvor gammel mennesket kan blive," siger professor Kaare Christensen fra Dansk Center for Aldringsforskning.

Abonner på National Geographic for 70 kr.

Spørg os:

Har du et spørgsmål til NG’s eksperter? Send mail til sporg@natgeo.dk. Kun spørgsmål, der bringes i bladet, bliver besvaret og præmieres med et flot verdenskort.

Abonner på National Geographic.

Læs også

Måske er du interesseret i ...