Test dig selv: Er du 'super-genkender'?

Omkring 1 procent af os er 'super-genkendere'. Det vil sige, at man har næsten overmenneskelige evner til at genkende ansigter. Hvis du er en af dem, kender vi nogle, der gerne vil undersøge din hjerne

25. august 2016 af Tobias Hjortkjær Schultz; Illustreret Videnskab

Oplever du jævnligt at genkende mennesker, du kun så et glimt af for flere år siden?

Så er du muligvis blandt den blot ene procent af klodens befolkning, som kan kalde sig for ’supergenkendere’.

Det kan du teste HER.

Deltag i forskning

Hvis du hører til bland de bedste, vil de gerne tale med dig på University of Greenwich i England, hvor Professor Josh P. Davies er ved at samle testpersoner til verdens første store undersøgelse af supergenkendere.

”Det er ikke sikkert, at du er supergenkender, selvom du scorer meget højt i testen. Men hvis du gør, er vi interesserede i at komme i kontakt med dig, for der er langt mellem supergenkendere”, siger Professor Davies, som selv har stået for at udvikle testen.

Et af de første studier af fænomenet blev foretaget på Havard University i 2009, hvor man videnskabeligt kunne bevise, at fænomenet faktisk eksisterer.

Enestående evne

Forsøgsgruppen bestod dog kun af fire nøje udvalgte personer, som selv mente at have den usædvanlige evne.

De fire personer oplevede det alle som et problem, at de meget ofte kunne genkende mennesker, der til gengæld ikke anede, hvem de snakkede med.

Samtidig kunne man konkludere, at mennesker, som var ultragode til huskespil – f.eks. de almindelig ’vendespil’ – ikke var ’supergenkendere’. Ergo er der tale om to forskellige typer af hukommelse.

Måske er du interesseret i ...

Læs også