Overdreven selvtillid fører til succes

Overvurdering af ens egne evner kan være en vej til succes, viser en ny undersøgelse.

19. september 2011 af Christine Dell'Amore, National Geographic News

Man kan få succes ved at tro på, at man er bedre, end man er, viser en ny undersøgelse.

Psykologer har i årevis kunnet iagttage, at mennesker generelt overvurderer deres egne evner, siger lederen af undersøgelsen, Dominic Johnson, der er udviklingsbiolog på University of Edinburgh i Skotland.

Nogle eksperter har fremført den teori, at overdreven selvtillid kan være en fordel, f.eks. i form af større ambitioner, beslutsomhed og andre egenskaber, der kan skabe selvopfyldende profetier.

Faren ved overdreven selvtillid

Positiv selvindbildning kan dog også føre til fejlskøn, urealistiske forventninger og farlig beslutningstagen, fortæller undersøgelsen, og derfor er det en gåde, hvorfor overdreven selvtillid stadig er et menneskeligt grundtræk efter årtusinders naturlig udvælgelse, som normalt fjerner skadelige karakteregenskaber i løbet af et antal generationer.

Nu viser nye computermodeller, at en falsk følelse af optimisme, uanset om beslutningen handler om at gå i krig eller investere i nye aktier, ofte kan forbedre ens vinderchancer.

"Der har ikke eksisteret en god forklaring på, hvorfor vi overvurderer vores egne evner, men denne nye model giver en form for logisk evolutionær forklaring på det," siger Dominic Johnson.

"Det er næppe tilfældigt. Måske er der en god grund til, at vi lider af overdreven selvtillid."

Det betaler sig når omkostningerne er små

Dominic Johnson og hans kollega James Fowler fra University of California i USA har udviklet en model baseret på evolutionære konkurrenceteorier for at forklare, hvordan personer med forskellige strategier klarer sig i konkurrence med hinanden.

I modellen gør to imaginære personer, X og Y, krav på en bestemt ressource. Hvis begge gør krav på ressourcen og slås om den, vinder den stærkeste retten til ressourcen. Begge personer betaler en pris for at kæmpe om den. Hvis kun den ene gør krav på ressourcen, får han den gratis. Hvis ingen af dem gør krav på den, får ingen af dem noget.

Dominic Johnson noterede sig også to vigtige variable: For det første kan de virtuelle konkurrenter enten overvurdere eller undervurdere deres egen styrke. For det andet kan der være usikkerhed eller en fejlmargin omkring, hvordan en konkurrent vurderer sin modstanders styrke.

På baggrund af disse faktorer beslutter en person, om han ja eller nej skal gøre krav på ressourcen og dermed risikere en kamp, hvis den anden person også gør krav på den. Begge baserer deres beslutning på, hvordan de vurderer deres egen styrke i forhold til modstanderens styrke.

"Det gode ved modellen er, at den tager højde for mange former for menneskelig konkurrence," siger Dominic Johnson, det være sig at føre en retssag eller slås om ressourcer som f.eks. jord.

Holdet kørte simuleringer over tusinder af generationer med personer, der havde varierende grader af overdreven selvtillid og i varierende grad fejlvurderede andre, og iagttog, hvilke strategier der var effektive. Ligesom tilfældet er med fysisk evolution, "overlevede" fordelagtige strategier, eller de blev naturligt udvalgt og nedarvet til den næste generation.

Resultaterne, der offentliggøres i dag i tidsskriftet Nature, viser, at overdreven selvtillid kun betaler sig, når der er usikkerhed om modstanderes sande styrker, og når fordelene ved gevinsten er tilstrækkeligt meget større end omkostningerne.

"Lad os sige, at du og jeg kæmper om en eller anden ressource," siger Dominic Johnson. "Så længe der er en vis usikkerhed om udfaldet, og ressourcen er værdifuld i forhold til omkostningerne ved at kæmpe om den, er overdreven selvtillid den bedste strategi."

Hvis folk eksempelvis kæmper om en ø med oliereserver, er gevinsten ved at få adgang til olien måske 100 milliarder dollar, mens udgifterne til krigen måske er 10 milliarder.

Men "hvis omkostningerne ved en konflikt eller konkurrence er høje, og gevinsten er ret værdiløs, står man sig langt bedre ved at være forsigtig."

Er falsk optimisme en ulempe i avancerede samfund?

Daniel Blumstein, der er adfærdsbiolog på University of California, siger, at undersøgelsen sætter begrebet falsk optimisme fint i perspektiv.

For eksempel kan hybris have været en del af årsagen til verdensmarkedets sammenbrud i 2008 og til de seneste krige, heriblandt invasionen i Irak i 2003, siger Dominic Johnson.

Faktisk kan strategien, der har udviklet sig i små samfund, vise sig at være mindre hensigtsmæssig i højt udviklede og komplekse samfund. "Her begynder det at gå galt med den overdrevne selvtillid," siger han.

Overdreven selvtillid når man f.eks. skal tage beslutninger om at invadere et fjerntliggende land kan således være et "evolutionært fejltrin".

Dominic Johnson sammenligner overlevelsen af overdreven selvtillid som menneskeligt grundtræk med vores overdrevne hang til meget kalorieholdig mad, "en følge af en forkærlighed, der var nyttig for os engang i fortiden", da kalorier var en mangelvare, "men er en ulempe, når der ligger en McDonald's på hvert gadehjørne".

Ifølge Robert Trivers, der er ekspert i social evolution på Rutgers University i USA, kan der være en anden fordel ved overdreven selvtillid, i hvert fald for mænd.

Mænd har en tendens til at udvise mere falsk optimisme end kvinder, en karakteregenskab, der kan være til fordel i deres to traditionelle evolutionære roller: at bekæmpe rivaler og kurtisere kvinder.

I begge situationer bedømmes mænd til dels ud fra deres grad af selvtillid, siger Robert Trivers. Under en slåskamp kan påtaget brovten således få en fjende til at trække sig tilbage.

Og når alt kommer til alt, "er der ikke meget, der virker mindre fysisk og romantisk tiltrækkende, end hvis den anden person har lavt selvværd".

Måske er du interesseret i ...

Læs også