Hvorfor drømmer vi?

Drømme kan virke som en slags natlig terapi, der tager toppen af smertefulde erindringer, fortæller en ny undersøgelse.

30. november 2011 af Christine Dell’Amore, National Geographic News

I et nyligt eksperiment viste hjernescanninger af personer, som havde fået vist følelsesmæssigt provokerende billeder og derefter havde lagt sig til at sove, at den del af hjernen, der har at gøre med følelser, blev mindre aktiv under REM-søvn (Rapid Eye Movement) – det stadie, hvor der forekommer drømme.

Derudover fortalte forsøgspersonerne, at billederne havde været mindre følelsesladede næste morgen. Dette tyder på, at REM-søvn kan hjælpe os med at bearbejde svære oplevelser i vores liv, siger forskerne.

Hvorfor vi sover, er stadig uvist, og sammenhængen mellem søvnen og vores følelsesmæssige velbefindende er endnu mere gådefuldt, siger lederen af undersøgelsen, Matthew Walker, der er hjerneforsker på University of California i USA.

Der findes i forvejen eksempler, som peger i retning af søvnens terapeutiske virkninger, bl.a. den velkendte talemåde at man har det bedre efter en god nats søvn, siger Matthew Walker.

Og kliniske data viser, at følelsesmæssige belastninger fra angst til posttraumatisk stress kan føre til søvnproblemer.

"Trods det tilsyneladende samspil ved vi utroligt lidt om de grundlæggende forhold i hjernen, der danner basis for en sammenhæng mellem vores følelsesliv og den måde, vi sover på," siger han.

Nu tyder hans nye forskning på, at "det ikke er tiden, der læger alle sår, det er REM-søvn".

Det hjælper at sove på det

Som forberedelse til eksperimentet delte Matthew Walker og hans kolleger 34 sunde og raske unge frivillige op i to grupper. Nogle folk i hver gruppe iagttog og klassificerede deres reaktioner på 150 billeder, der blev vist med 12 timers mellemrum, samtidig med at en MR-scanner målte hjerneaktiviteten.

Billederne, som var blevet brugt i hundredvis af undersøgelser, spændte fra neutrale genstande som en kedel på et bord til gruopvækkende billeder af mennesker, der var blevet lemlæstet i ulykker, siger Matthew Walker.

Den ene gruppe så billederne om morgenen og igen om aftenen uden at have sovet i mellemtiden. Den anden gruppe så billederne før en hel nats søvn og igen næste morgen.

De frivillige, der sov mellem billedvisningerne, fortalte om langt mindre følelsesmæssige reaktioner på billederne efter den anden fremvisning.

MR-scanninger foretaget under REM-søvnen afslørede, at hjerneaktiviteten faldt i amygdala – den del af hjernen, der bearbejder følelser – og det gjorde muligvis den mere rationelle præfrontale cortex (den forreste del af pandelapperne) i stand til at afbøde billedernes virkning.

Desuden viste optagelser med elektroencefalogram (EEG) af forsøgspersonernes elektriske hjerneaktivitet under søvnen et fald i mængden af de hjernekemikalier, der forbindes med stress.

Når mennesker udsættes for følelsesmæssig stress, frigøres der stresskemikalier, som afmærker og rubricerer hændelsen og dybest set minder hjernen om, at den skal bearbejde den under søvnen, siger Matthew Walker, hvis undersøgelse blev bragt 23. november i tidsskriftet Current Biology.

"Et eller andet sted mellem den oprindelige hændelse og den senere erindring, adskiller hjernen på en smart måde følelser og erindring, så denne ikke længere i sig selv er følelsesladet," siger Matthew Walker.

"Det er det, vi mener med natlig terapi."

Drømme ikke en følelsesmæssig universalkur?

Søvnekspert David Kuhlmann siger dog, at forskerholdet muligvis har "draget lidt for vidtgående konklusioner".

Eksempelvis er drømme ikke et universalmiddel mod følelsesmæssig stress, siger David Kuhlmann, der er medicinsk chef inden for sovemedicin på Bothwell Regional Health Center i Missouri i USA.

Selv om drømme "er med til at forbedre evnen til at håndtere belastende situationer", er det ikke sandsynligt, at REM-søvn får dårlige minder til at forsvinde fuldstændig, siger han.

Han tilføjer dog, at det "absolut er et spændende resultat, selv om det er opnået med et begrænset antal forsøgspersoner i et kunstigt miljø".

De to eksperter er enige om, at søvn ofte overses inden for lægevidenskaben, og det til trods for at forskning har afsløret dens mange sundhedsvirkninger.

Og lederen af undersøgelsen, Matthew Walker, bemærker, at det seneste arbejde er "endnu en påmindelse om, at søvnen ikke er en tilstand, hvor hjernen sover og ikke foretager sig noget".

Tværtimod viser forskningen, at søvnen har mange vigtige funktioner, "og en af de funktioner er at hjælpe os med at bevare vores følelsesmæssige og mentale sundhedstilstand."

Måske er du interesseret i ...

Læs også