Rødhårede oplever smerte anderledes

Rødhårede mennesker oplever smerte anderledes end resten af befolkning. Nu viser en undersøgelse, at der skal 19 % mere anæstesigas til for at lægge de rødhårede personer i fuld bedøvelse.

19. juni 2014

De fleste rødhårede oplever smerte på en anden måde end resten af befolkningen.

Den røde hårfarve skyldes en mutation i hudens receptorgen melanocortin-1 (MC1R), som muligvis “uforvarende aktiverer” lignende receptorer i hjernen, der bearbejder angst og smerte, siger Anthony G. Doufas fra forskningskonsortiet for klinisk anæstesi, Outcomes Research Consortium.

Rødhårede er sværere at bedøve

Man har længe ment, at rødhårede var sværere at bedøve. Konsortiet afprøvede påstanden og fandt, at der skulle 19 % mere anæstesigas til for at lægge de rødhårede testpersoner i fuld bedøvelse.

De er desuden mere følsomme over for varme og mere modstandsdygtige over for lokalbedøvelse. Ikke overraskende beretter den amerikanske tandlægeforenings tidsskrift, at der er mere end dobbelt så stor sandsynlighed for, at rødhårede er bange for tandlæger.

Måske er du interesseret i ...

Læs også