Gener for lang levetid fundet

Det er stadig ikke muligt at forudsige, om man bliver 100 – men forskerne kommer tættere på.

22. juli 2010 af Brian Handwerk, National Geographic News

En nyopdaget række på 150 “lang levetids”-varianter af omkring 70 gener gør forskere i stand til at gætte med 77 procents nøjagtighed, om en person vil leve længe nok til at blive 90 eller ældre, hævder en ny undersøgelse.

Ifølge ophavsmændene undertrykker disse genetiske varianter for lang levetid muligvis gener, der forbindes med sygdomme som demens og hjerteproblemer, som ofte hænger sammen med aldring.

“Der er kun tale om en genetisk prædisponering,” advarer Paola Sebastiani, der er biostatistiker ved Boston Universitys fakultet for folkesundhed og har stået i spidsen for undersøgelsen. “Det er ikke ensbetydende med, at man bliver 100. Der kan ske mange ting i livet.”

Livsstil, miljø og almindeligt held vil selvfølgelig altid have stor indflydelse på, hvor længe man lever – som det kan have haft for de 23 % af forsøgspersoner på 100 år og derover, der har vist sig at mangle de afslørende genvarianter.

Måske “har denne gruppe bare levet længe, fordi de har kendt nogle gode fiduser og har undgået risikofaktorer”, siger Paola Sebastiani. “Måske har de ikke røget, spist særlig meget rødt kød, eller også har de bare levet sundere.”

New England Centenarian Study er udråbt til verdens største videnskabelige undersøgelse af hundredårige og deres familier, og siden 1995 er der indsamlet oplysninger om over 1000 hvide hundredårige. Yderligere studier skal udbrede forskningen til andre racer, begyndende med Japan, hvor der er uforholdsmæssigt mange hundredårige.

I industrilande er det kun omkring én for hver 6000 mennesker, der bliver 100 år eller mere. Kun én af syv millioner opnår at blive 110 og kan kalde sig “supercentenarianer”. 85 % af alle hundredårige er kvinder.

Fra 100-årsgener til personlige livskilder

Den nye opdagelse, som ophavsmændene kalder et første skridt, kan måske gøre folk i stand til at vide på forhånd, hvor længe deres kroppe er prædisponerede til at holde.

Yderligere studier af de 150 genvarianter kan desuden føre til fremskridt inden for genanalyser for enkeltindivider og forudsigende lægevidenskab – især i forhold til aldersbetingede sygdomme, siger forskerholdet. Forskningen har allerede frembragt én overraskelse i den retning.

Man har længe vidst, at meget høj levealder er et familietræk, og derfor har mange forskere antaget, at de meget gamle måske mangler genvarianter, der har at gøre med aldersbetingede sygdomme.

De nye oplysninger viser imidlertid, at hundredårige har lige så mange af de sygdomsrelaterede varianter som andre mennesker. Det betyder, at varianterne for lang levetid måske er i stand til at neutralisere eller overtrumfe de varianter, der hænger sammen med disse sygdomme, viser den nye undersøgelse, der offentliggøres fredag i tidsskriftet Science.

Hvordan de end bærer sig ad, ser varianterne for lang levetid ud til at holde invaliditet og sygdomme fra døren indtil de sidste leveår. 90 % af de mennesker, der bliver 100, slipper for invaliditet indtil omkring 93-årsalderen, siger forskerne.

Lang levetid: ikke kun et spørgsmål om genetik

Demograf Dan Buettner har brugt adskillige år på at studere verdens længstlevende mennesker og de steder, hvor de bor, som han har døbt blå zoner. Dan Buettner roser den nye forskning og siger, at det længe har været kendt, at folk, der bliver 100, ikke kun lever på den rigtige måde, men også har vundet i det “genetiske lotteri”.

“Men gener og miljø hænger uløseligt sammen,” siger han.

For eksempel kan miljømæssige faktorer som føde, vand og luftkvalitet ændre sig hurtigt, og det betyder, at de gener, der har hjulpet nutidens hundredårige til et længere liv, måske ikke har den samme virkning for babyer, der bliver født i år, siger Dan Buettner, der har fået støtte fra National Geographic Societys ekspeditionsfond.

Dan Buettner mener, at genetiske indgreb en dag vil kunne bremse aldringsprocessen – men det er stadig langt ude i fremtiden, siger han. Her og nu må vi hver især leve med de gener, vi har fået tildelt, og det betyder, at de, der håber at leve længere, bør kigge på deres livsstil.

“Ud fra hvad vi ved nu, kan den gennemsnitlige amerikaner formentlig lægge 10 år til sin forventede levetid og få det biologiske ur til at gå langsommere,” siger han.

Sundere kost og mindre portioner er en stor del af ligningen, tilføjer han. Andre faktorer er fysisk aktivitet og et mentalt fokus – Dan Buettner mener, at mennesker med en klar fornemmelse af formål med deres liv kan leve syv år længere end dem, der ikke har det.

“Hvis man vil drage fordel af eventuelle fremtidige muligheder for genetiske indgreb,” siger Dan Buettner, “er den bedste strategi her og nu at optimere sin livsstil.”

Måske er du interesseret i ...

Læs også