Den genetiske forklaring på eventyrlyst

Hvad driver os mennesker til at udforske det ukendte – også selv om det kan koste os livet? Svaret ligger måske i vores gener.

Vi mennesker udforsker det ukendte og trænger ind i nyt territorium, selv når vi har de nødvendige ressourcer, dér hvor vi er. Det gør andre dyr ikke. Heller ikke andre mennesker.

Neandertalerne levede i hundredetusinder af år, men de spredte sig aldrig ud i verden. Vi var derimod kun 50.000 år om at nå ud over hele kloden. Og vi stopper aldrig – nu tager vi til Mars, og nogle taler om at sende et rumfartøj til den nærmeste stjerne. Hvad driver os?

Adskillige undersøgelser har vist, at en genvariant kaldet DRD4-7R fører til større tilbøjelighed til at løbe risici, at udforske nye steder, ideer og seksuelle muligheder, og at det generelt får bæreren til at tage udvikling, forandring og eventyr til sig med glæde. Andre undersøgelser forbinder 7R med folkevandring, og man ved, at varianten – sammen med en anden variant ved navn 2R – har en tendens til at optræde oftere, end man skulle forvente tilfældigt i befolkningsgrupper, hvis forfædre rejste over lange afstande, efter at mennesket vandrede ud af Afrika for 70-50.000 år siden.

Evner og midler Men bliver alle, der er bærere af genvarianten – ca. 20 % af alle mennesker – så opdagelsesrejsende og eventyrere?

Nej, siger forskerne. Noget så komplekst som trangen til at udforske kan næppe reduceres til et enkelt gen. Det er mere sandsynligt, at forskellige grupper af gener bidrager til en vifte af egenskaber, hvoraf nogle giver os redskaberne til at udforske nye områder, mens andre – og 7R er nok blandt dem – tilskynder os til det.

For at genvarianten overhovedet kan få lov til at udspille sit potentiale som drivkraft, har bæreren også brug for redskaberne, der muliggør handling. Her er vi mennesker udstyret med ben og hofter, der gør os i stand til at gå langt, stor fingerfærdighed, og opfindsomme hjerner, som har fået lov at udvikle sig langsomt igennem en lang barndom. Den treenighed – der adskiller os fra aber og andre mennesker – udgør tilsammen et sæt egenskaber, som er særdeles velegnede til at gøre os til undersøgende væsener.

Hver af disse egenskaber forstærker de øvrige: Det, at vi med fantasien kan forestille os ting, forstørrer i høj grad effekten af vores mobilitet og fingerfærdighed, som så igen sætter fantasien yderligere i gang og medvirker til, at vi afsøger nye områder og prøver nye ting.

7R blandt pionererne Det er altså næppe et enkelt gen eller gensæt, der koder til rastløshed eller udforskning, men en kombination af et formbart genom, en fantasifuld forstand og snilde hænder, der tilsammen gør os til et rastløst og nysgerrigt dyr. Og genvarianten 7R, der ofte er til stede blandt frontløberne i vores verden, er med til at skubbe os ud over grænserne og fyre op under vores eventyrlyst.

Læs hele artiklen Klik på Download-knappen herunder.

Når du klikker på download-knappen bliver du bedt om at registrere dig som medlem af natgeo.dk. Det tager et minut og er ganske gratis.

Måske er du interesseret i ...

Læs også