© Shutterstock

Svindel gav vacciner et blakket ry

Al skepsis mod vacciner kan føres tilbage til en britisk læge, som i 1998 beskyldte MFR-vaccinen for at give autisme. Lægens konklusion fik millioner af forældre til at fravælge vaccinen, men viste sig senere at være ren svindel.

17. maj 2018 af Gorm Palmgren

Hvis mæslingevirus havde haft hænder, ville den have gnedet sig frydefuldt i dem lørdag d. 28. februar 1998. Efter at være holdt hårdt og brutalt nede af den effektive MFR-vaccine får den den dag åbnet en dør på klem ud til friheden.

Døren er en videnskabelig artikel, som den engelske læge Andrew Wakefield fra Royal Free Hospital i London offentliggør i det ansete tidsskrift The Lancet. I en undersøgelse af 12 børn peger lægen på en sammenhæng mellem autisme, tarmsygdomme og MFR-vaccinen, der gives mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. 

Wakefield har en teori om, at vaccinen angriber tarmen, og at det på en eller anden måde rammer hjernen, så børnene i løbet af ganske få dage udvikler autisme.

Virus angriber små børn

Artiklen vækker opsigt langt ud over forskerkredse, og allerede få år efter kan konsekvensen aflæses direkte i sygdomsstatistikken. 

I stort tal fravælger forældre at give deres børn MFR-vaccinen, og mæslingevirussen er hurtig til at udnytte de ubeskyttede børns sårbarhed.  På bare fem år fordobles tilfældene af mæslinger i Storbritannien. 

Ulykkeligvis opnåede børnene intet ved at afstå fra vaccinen, for på flere punkter er Andrew Wakefields forskning nemlig svindel. 

Men der skal gå adskillige år, før nogen får det bevist, og da har sagen allerede skabt en udbredt skepsis mod vacciner, som den dag i dag kan aflæses direkte i vaccinestatistikken.

Demonstranter viser i april 2015 deres modvilje mod et krav om tvangsvaccinering af alle skolebørn i Californien.

© RICH PEDRONCELLI/AP/RITZAU

Læge anklager vacciner

Andrew Wakefield er søn af to britiske læger, og i en alder af 24 år tager han selv afgangseksamen i medicin i 1981 på St Mary’s Hospital Medical School i London, som på det tidspunkt er Storbritanniens mest populære medicinske universitet.

Den unge læge uddanner sig videre til kirurg med speciale i organtransplantationer, men efterhånden skifter han interesse, og i 1993 vækker han opsigt med en videnskabelig artikel.

Her fremlægger Wakefield en teori om, at mæslingevirus kan forårsage tarmlidelsen Crohns sygdom. To år senere foreslår han, at det er de levende, svækkede virus i MFR-vaccinen, som er årsag til sygdommen, og snart udvider han anklageskriftet med, at vaccinen også kan medføre autisme.

I 1998 publicerer Wakefield sammen med 12 andre forskere en artikel i det britiske videnskabelige tidsskrift The Lancet. Her påstår forskerne, at de har identificeret et nyt syndrom ved navn autistisk enterocolitis, og foreslår ved samme lejlighed en forbindelse mellem en ny type tarmsygdom, autisme og MFR-vaccinen.

12 børn deltager i undersøgelsen

Artiklen bygger på en undersøgelse af 12 børn, som inden vaccinen havde været normalt fungerende. Af dem fik de otte ifølge undersøgelsen adfærdsmæssige symptomer allerede 14 dage efter vaccinationen.

MFR-vaccinen består af svækkede viruspartikler fra de tre sygdomme mæslinger, fåresyge og røde hunde. Når partiklerne sprøjtes ind, begynder immunforsvaret at producere antistoffer, som slår virussen ned.

Hvis den usvækkede virus senere angriber, genkender immunforsvaret den hurtigt og kan eliminere den. Men netop mængden af levende virus er ifølge Andrew Wakefield problemet. Dét fortæller han til BBC – på trods af at han ikke har påvist det i sin undersøgelse.

“Hvis du giver tre virus samtidigt – tre levende virus – øger du risikoen for bivirkninger, særligt når en af disse virus påvirker immunsystemet på den måde, som mæslinger gør,” siger han ifølge BBC

Medier hopper med på vognen

Umiddelbart efter offentliggørelsen af de foruroligende resultater holder den britiske læge en pressekonference, hvor han opfordrer forældre til ikke at lade deres børn vaccinere, før forskere er kommet til bunds i sagen.

Dagen efter er historien ude i alle medier: “MFR-vaccinen er årsag til autisme”. Og historien vokser sig større og større i aviser, fjernsyn, radio og på nettet.

I 2002 – fire år senere – trykker alene britiske aviser 1531 artikler om emnet. Af dem er to tredjedele kritiske over for MFR-vaccinen eller omtaler den direkte som usikker.

Den negative omtale sender chokbølger ud, og frygten for, at deres børn skal få autisme, afholder i stort tal forældre fra at lade børnene vaccinere.

Vaccine-angst eksploderer

Før Wakefield publicerede sine resultater i 1998, fik 90 procent af alle britiske børn vaccinen. I 2003 er tallet styrtdykket til 80 procent, og en lignende tendens ses i blandt andet USA.

Faldet lyder måske ikke drastisk, men er alligevel meget alvorligt. Skal vacciner være effektive, kræver det, at virussen ikke har ret mange “heller” i skikkelse af uvaccinerede personer, som den kan inficere og opformere sig i.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, anbefaler, at mindst 95 procent af befolkningen er vaccineret mod mæslinger, så får virussen nemlig så dårlige livsbetingelser, at alle – også folk, der er for syge til at få vaccinen – er beskyttet.

Finland har for længst nået målet på 95 procent, og her er mæslinger udryddet og har slet ikke vist sig i landet i de seneste tyve år. Dét mål var Storbritannien også godt på vej til at nå.

KOM HELT IND I KROPPEN med et abonnement på Illustreret Videnskab

Mæslinger

Mæslinger

© Shutterstock

Mæslinger tager sit første offer i 14 år

Efter at antallet af mæslingetilfælde i Storbritannien har ligget nogenlunde konstant på 100-200 om året i 1990’erne, begynder antallet af sygdomstilfælde at stige.

I 2003 er det mere end fordoblet, og herefter svinger det med en stadigt stigende tendens. I 2008 når det næsten 1400, og i 2012 topper det med over 2000 briter, der bliver syge af mæslinger. I 2006 tikker det første dødsfald af en akut infektion med mæslinger i 14 år ind.

Det er ikke kun i Storbritannien, at Andrew Wakefields undersøgelse sætter en skræk i livet hos mange forældre. Også i resten af Europa falder andelen af vaccinerede børn, og tilfældene af mæslinger firedobles fra 2008 til 2011.

Den samme tendens ses i USA, hvor der på et tidspunkt er færre børn, som får MFR-vaccinen, end i lande som Libyen og Zimbabwe.

Læge håndplukker forsøgspersoner

Den udtalte skepsis giver dog på ingen måde et korrekt billede af vaccinen. Fra begyndelsen forsikrer sundhedsmyndigheder i hele verden, at vaccinen er sikker, og de har endda historisk belæg for påstanden.

USA havde årligt cirka 400.000 tilfælde af mæslinger frem til 1963, hvor en vaccine mod mæslinger blev introduceret til børn omkring etårsalderen – MFR-vaccinen kom i 1971.

Blot fem år senere var antallet faldet til omkring 50.000 om året, og siden vaccinationsprogrammet blev udvidet i 1990 til også at omfatte et stik i fireårsalderen, har USA haft under 200 tilfælde om året.

Efterhånden viser det sig også, at ikke alt er, som det skal være, i Andrew Wakefields undersøgelse. Han har blandt andet rekrutteret sine forsøgspersoner på en højst utraditionel måde.

Da hans søn i 1998 fejrer sin tiårs fødselsdag, tilbyder lægen således alle de små gæster fem pund for at donere en blodprøve. Fremgangsmåden er imod de etiske regler for medicinske forsøg, men det viser sig, at Wakefield har begået langt alvorligere fejl i sin udvælgelse af forsøgspersoner.

Det opdager den britiske journalist Brian Deer, da han graver i sagen og i 2004 begynder at fremlægge sine afsløringer i en serie artikler i Sunday Times og medicinaltidsskriftet BMJ.

Børnene havde symptomer før vaccinationen 

Journalisten kan dokumentere, at de fleste af forsøgspersonernes forældre i forvejen er overbeviste om, at MFR-vaccinen er skyld i børnenes autisme. De er i gang med at forberede sagsanlæg mod producenten for at få erstatning, og deres advokater betaler 3,5 millioner kroner til Wakefield for at dokumentere børnenes symptomer.

Journalisten afslører også, at sammenhængen mellem vaccinen og autisme i vidt omfang er svindel. Tre af børnene, som angiveligt har udviklet autisme, er aldrig blevet diagnosticeret med sygdommen, og fem af dem havde allerede mentale og fysiske udviklingsforstyrrelser, inden de blev vaccineret.

Forsøgspersonerne er altså ikke tilfældigt udvalgt, men derimod omhyggeligt håndplukket blandt nogle mennesker, som i forvejen mistænkte MFR-vaccinen for at være årsag til deres børns lidelser. På den måde kan forsøget næsten ikke undgå at blive selvbekræftende.

Selvom en forsker kan finde for eksempel 100 kernesunde personer, der har røget hele livet, betyder det ikke, at rygning er sundt. Forskeren bør i stedet tilfældigt udvælge 100 rygere og 100 ikkerygere og derefter sammenligne de to gruppers helbred.

Wakefield skulle med andre ord også have inkluderet børn, som ikke var vaccineret, og børn, som ikke havde udviklet autisme.

Over en million børn bliver undersøgt

Undersøgelsen var også svag, fordi han kun brugte 12 forsøgspersoner og ikke havde en kontrolgruppe med i forsøget.

Biologiske systemer er så komplekse, at der kan være mange forklaringer på de sammenhænge, forskerne observerer. Forsøg bør derfor altid gentages flere gange på forskellige måder og i andre laboratorier.

Og det gør adskillige forskere faktisk. Allerede i 2002 offentliggør lægen Kreesten Meldgaard Madsen fra Aarhus Universitet en undersøgelse, der omfatter alle børn født i Danmark fra 1991 til 1998. Blandt de 537.303 børn havde 82 procent fået MFR-vaccinen, mens 738 havde udviklet autisme.

Tallene afslører ikke kun, at vaccinen ikke førte til en øget risiko for autisme, men faktisk også, at risikoen for autisme var 8-17 procent mindre for de vaccinerede børn i forhold til de uvaccinerede.

Det tyder på, at MFR-vaccinen i virkeligheden beskytter børn mod autisme, men forskerne vurderer, at den statistiske usikkerhed er for stor til at drage så skråsikker en konklusion.

Samme resultat når Guy Eslick fra The University of Sydney i Australien frem til 12 år senere, i 2014.

Han har ved hjælp af statistiske metoder nærstuderet fem undersøgelser, hvor andre forskere har undersøgt sammenhængen mellem autisme og vacciner – heriblandt Meldgaard Madsens undersøgelse.

De fem omfatter i alt 1.256.407 børn, og konklusionen er igen klar: Børn risikerer ikke autisme ved at blive vaccineret. Imod det resultatet står altså Andrew Wakefields undersøgelse af 12 børn – 1/100.000 af den australske undersøgelse.

Andrew Wakefield med støtter, efter at hans forskning erklæres uetisk af den britiske sundhedsstyrelse i 2010.

© SHAUN CURRY/AFP/SCANPIX

Læge har søgt patent på alternativ vaccine

Tilliden til Andrew Wakefield er allerede lav i den akademiske verden, da Brian Deer i sin artikelserie i 2004 afslører, at lægen tidligere har søgt patent på en alternativ vaccine mod mæslinger.

Den eksisterende MFR-vaccine er en blanding af tre vacciner mod henholdsvis mæslinger, fåresyge og røde hunde, og ifølge Wakefield er mæslingevaccinen skadelig i denne blanding. 

I patentansøgningen forklarer han, at risikoen for autisme og tarmlidelser kan elimineres ved at give mæslingevaccinen særskilt, og det er netop sådan en vaccine, han har søgt patent på. 

Wakefield har altså en klar økonomisk interesse i at miskreditere den eksisterende MFR-vaccine, og det vækker en ubehagelig mistanke om, at lægen bevidst svindlede med artiklen i The Lancet for egen økonomisk vindings skyld. 

De nye anklager får ti af de tolv andre forskere, som er medforfattere til den omstridte artikel, til at vende den ryggen og beklage konsekvenserne af den.

Tidsskrift trækker artikel tilbage

Andrew Wakefield er nu dybt miskrediteret, og The Lancet er under kraftigt pres for at trække artiklen fra 1998 tilbage. 

Hidtil har det videnskabelige tidsskrift kun beklaget visse uregelmæssigheder i forbindelse med advokaternes finansiering af undersøgelsen. 

Redaktionens motiv er sandsynligvis, at en tilbagetrækning kan stille det højt anerkendte tidsskrift i et dårligt lys. I januar 2010 fastslår den britiske udgave af Sundhedsstyrelsen, General Medical Council (GMC), at Wakefield har gjort sig skyldig i både videnskabelig uredelighed og i uetisk behandling af syge børn ved at tage prøver på dem uden forudgående godkendelse. 

Den konklusion får endelig – seks år efter Brian Deers afsløringer – The Lancet til at trække den forfalskede artikel tilbage, og kort tid efter annullerer de britiske myndigheder Andrew Wakefields lægelige autorisation.

Flere og flere lader igen deres børn vaccinere, og i dag nærmer mange lande sig igen målet om at få vaccineret 95 procent af alle børn.

5 lægemidler har reddet millioner

Medicinske fremskridt som vacciner, insulin og antibiotika har i løbet af de seneste 200 år reddet millioner af mennesker på verdensplan.

  1. Vaccine udryddede kopper: Verdens første vaccine rettede sig mod kopper, der i forrige århundrede dræbte 300-500 millioner. I 1977 havde vaccinen udryddet sygdommen.
  2. Antibiotika førte til nye behandlinger: Opdagelsen af det første antibiotika, penicillin, i 1928 har ikke alene reddet millioner fra at dø af infektioner i fx sår, men har også gjort fx organtransplantationer mulige.
  3. Insulin vækkede døende til live: En diagnose på type 1-diabetes var før opdagelsen af insulin i 1921 lig med en dødsdom, i dag lever cirka 20 millioner mennesker et normalt liv med diagnosen.
  4. Håndvask redder fødende kvinder: I 1867 foreslog lægen Joseph Lister, at instrumenter og hænder blev desinficeret inden operationer. På få årtier faldt antallet af døde under fødsler fra ti til én procent.
  5. Anæstesi gjorde operationer smertefri: Før æterens debut i 1846 døde 90 procent efter en operation, blandt andet fordi lægen skulle arbejde ekstremt hurtigt for ikke at trække patientens smerter ud.

Bedøvelse har nedbragt dødeligheden under operationer med omkring 90 procent.

© BSIP/GETTY IMAGES

HPV-virus dræber 300.000 årligt 

Trods frikendelsen af MFR-vaccinen har Andrew Wakefields artikel plantet en tvivl om vacciner, som i dag er rettet mod HPV-vaccinen, der blev introduceret i flere lande for omkring ti år siden.

Vaccinen beskytter mod de almindeligste varianter af human papillomavirus, HPV, som især inficerer unge kvinders kønsdele, hvor den forårsager kønsvorter. 

Derudover er infektion med HPV-virus ansvarlig for stort set alle tilfælde af kræft i anus og livmoderhalsen, mere end halvdelen af alle tilfælde af hoved-halskræft samt kræft i skeden, kønslæberne og penis. 

På verdensplan menes HPV-virus at stå bag omkring 300.000 kræftdødsfald om året – svarende til fem procent af alle ofre for kræft.

HPV-vaccinen har kun været i brug i omkring ti år, og da den beskytter mod kræft, som er 10-30 år om at udvikle sig efter en HPV-infektion, har forskere endnu ikke særligt stor erfaring med, hvor effektivt den beskytter.

Den mest omfattende undersøgelse af effektiviteten stammer fra 2017, hvor der blev fulgt op på 2084 kvinder fra de nordiske lande, 12 år efter at de var blevet vaccineret. 

Én ud af hundrede kvinder rammes i løbet af deres liv af livmoderhalskræft, men ingen af kvinderne i undersøgelsen havde udviklet sygdommen eller forstadier til den. 

På baggrund af denne undersøgelse og flere omfattende kliniske afprøvninger, fra før vaccinen blev godkendt og kom på markedet, vurderer forskere, at den kan forhindre 70-90 procent af alle HPV-relaterede kræfttilfælde. Det tal svarer til, at vaccinen kan redde over 200.000 menneskeliv om året.

HPV-vaccinen forbereder immunforsvaret ved at sprøjte en tom kopi af virus ind.

© JOE RAEDLE/GETTY IMAGES

Bloggere kritiserer HPV-forskere 

Trods de lovende tal har HPV-vaccinen fået mange modstandere, der opfordrer forældre til ikke at vaccinere børn. De bruger blogs, sociale medier og andre tjenester på nettet til at sprede deres budskab.

I de nordiske lande har især Danmark oplevet et væld af grupper og enkelte bloggere, der forholder sig kritisk til vacciner. 

Grupperne er på papiret hverken for eller imod vacciner, men søger blot at få sandheden – som de mener, myndigheder skjuler – frem. På Facebook og hjemmesider lægger grupperne en blanding af, ofte anonymiserede, personlige historier og tilsyneladende videnskabelige artikler op, som går kritisk til forskernes resultater. 

Kritikken går blandt andet på udvælgelsen af forsøgspersoner, og medicinalfirmaernes økonomiske interesse i at udbrede vaccinerne.

Bloggernes indflydelse kan aflæses i de nationale statistikker. I Danmark er antallet af piger født i 2003, der har påbegyndt HPV-vaccinationsprogrammet, kun 54 procent og dermed det laveste i Norden. 

Tallet er faldet drastisk i forhold til piger født i 1998, hvor 92 procent er begyndt på programmet, og tallet er væsentligt lavere end i Norge og Sverige, hvor henholdsvis 88 og 80 procent er begyndt på programmet. Finland har til gengæld ligget nogenlunde stabilt på 65-72 procent.

Kun 29 ud af 1,5 million er kronisk trætte

Den canadiske antropolog og neuropsykiater Anna Kata fra McMaster University i Ontario har undersøgt disse grupper, som ifølge hende får større og større indflydelse på forældrenes beslutning, fordi folk lytter mindre til eksperter som læger og i stedet vejledes af oplysninger, som de selv finder på internettet. 

Kata har fundet frem til, at antivaccine-kampagnerne skaber udbredt mistillid til eksperterne med argumenter som, at de er i lommen på medicinalselskaberne, eller at videnskaben før har taget fejl. 

Nogle stiller vaccinen i et dårligt lys ved at fremhæve, at den ikke er 100 procent effektiv, eller at forskerne endnu ikke ved, præcis hvor effektiv den er. 

Andre anklager decideret vaccinen for at være unaturlig i modsætning til immunisering efter en naturlig infektion eller potentielt farlig, fordi det modsatte ikke er bevist. Argumenterne er svære at modsige, fordi de er vagt og bredt formulerede, ofte tager udgangspunkt i et enkelt tilfælde og slet ikke tager stilling til forskernes videnskabelige dokumentation. 

Vaccineskeptikernes mest videnskabelige argument har dog vist sig ikke at holde vand. Det går ud på, at læger har observeret en række tilfælde af kronisk træthed hos unge kvinder, efter at de er blevet vaccineret.

En undersøgelse foretaget af de britiske sundhedsmyndigheder fra 2013 fandt således, at ud af flere end 1,5 millioner vaccinerede piger oplevede 29 symptomer på kronisk træthed i perioden 2008-2010. 

Selv hvis kun ti procent af alle tilfælde af kronisk træthed er blevet indberettet og dermed indgik i undersøgelsen, så er antallet stadig inden for rammerne af det, lægerne ville forvente at finde, fordi symptomerne også kan opstå af helt andre – og ofte ukendte – årsager. 

Samtidig fandt forskerne, at antallet af tilfælde af kronisk træthed hos unge piger ikke var steget, siden vaccinen blev indført i 2008, men faktisk var faldet med omkring 10 procent. 

En norsk undersøgelse fra 2017 når frem til samme resultat. I undersøgelsen indgik over 800.000 piger og drenge, der var mellem ti og 17 år i perioden 2009-2014, og data om flere end 175.000 piger, der kunne få HPV-vaccinen fra 2009 og frem. 

Undersøgelsen viste, at selvom der har været en stigning i tilfældene af kronisk træthed, er stigningen ikke større hos piger end hos drenge og kan altså ikke tilskrives vaccinen.

En stor dansk undersøgelse foretaget af Statens Serum Institut i 2017 viser desuden, at HPV-vaccinen heller ikke har nogen langsigtede bivirkninger, og at vaccinen ikke giver nogen forøget risiko for alvorlige autoimmune eller neurologiske sygdomme.

Degraderet læge går til filmen

Langt fra sit blakkede ry i hjemlandet huserer Andrew Wakefield nu på den anden side af Atlanten. I januar 2013 dukkede han op i Washington, D.C., til Realscreen Summit, et årligt møde, hvor tv-branchen forsøger at udvikle nye koncepter til realityshows.

Fra sin bærbare computer viste Wakefield en kort trailer til sin idé til et nyt tv-show kaldet The Autism Team: Changing Lives. Traileren viste tre børn med autisme, men til forældrenes lettelse har Wakefield og hans hold udviklet en effektiv kur. 

Det nye realityshow følger vejen til helbredelse, men er endnu ikke kommet på programmet. Den forhenværende læge fortsætter dog sin kamp og er stadig overbevist om, at kombinationen af virus i MFR-vaccine er skadelig.

I 2016 havde han premiere på filmen Vaxxed, hvor han hævder at afsløre myndighedernes forsøg på at ødelægge data, der viser en sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme.

Filmen fik en kølig modtagelse og har ikke udløst en ny bølge af mistroiske forældre. Heldigvis. 

For selvom medicinalfirmaer måske kan beskyldes for aggressive forretningsmetoder, og alle bivirkninger endnu ikke er kortlagt, så er fakta, at vacciner ikke alene har udryddet en lang række af sygdomme fuldstændigt, men også har reddet millioner af mennesker.

Vacciner har sænket sygdomstallene

Takket være vacciner rammes langt færre i dag af farlige sygdomme som stivkrampe, polio og mæslinger. 

Antallet af mæslinger i USA er for eksempel faldet fra over en halv million årligt i 1900-tallet til 61 i 2010. Polio og kopper er fuldstændigt forsvundet. 

Trods succesen er flere af sygdommene endnu ikke elimineret, så verdens befolkning bør stadig lade sig vaccinere.

Undgå fake news

Jorden er flad! Vacciner er farlige! Klimakrisen er en løgn! Følg os i kampen mod falske nyheder og alternative fakta. Få videnskabeligt dokumenterede nyheder med et abonnement på Illustreret Videnskab. Hvis du slår til nu, kvitterer vi med et godt tilbud:

  • To numre af Illustreret Videnskab.
  • En måneds fri adgang til et væld af magasiner som National Geographic, Bo Bedre og Historie.
  • En bluetooth-højttaler fra Sonitum.

For kun 49,50 kroner + porto – du sparer 407 kroner.

Måske er du interesseret i ...

Læs også