Hvorfor kan nogle mennesker smage ord?

Den sammenblanding af sanseindtryk, der kaldes synæstesi, har måske overlevet udviklingen, fordi den giver visse fordele, når man skal tænke kreativt, antyder en ny undersøgelse.

23. november 2011 af Ker Than, National Geographic News

En tilstand i hjernen, der hos nogle mennesker fremkalder en sammenblanding af sanseindtryk, så de kan høre farver og smage ord, giver måske vigtige fingerpeg om, hvordan hjernen er opbygget, viser et nyt forskningsstudie.

Den sansemæssige sammenblanding, der kaldes synæstesi, blev første gang dokumenteret videnskabeligt i 1812. Siden er den langt hen ad vejen blevet misforstået, og mange eksperter har ment, at tilstanden var en lettere form for sindssyge.

"Det er ikke kun et spørgsmål om, at tallet to er blåt, men også at to er et mandligt tal, der går med hat og er forelsket i tallet syv," siger en af forfatterne til undersøgelsen, David Brang fra University of California i San Diego (UCSD), USA.

Synæstesi er indbildt?

"Vi ved ikke med sikkerhed, om disse personificeringer [også] er [et symptom på] synæstesi, men vi tror, det er det, der har afholdt en masse forskere fra at interessere sig for det. ... De mente, at det alt sammen var noget, disse mennesker selv fandt på."

De seneste 30 år har en voksende mængde indikationer dog vist, at synæstesi har en fysisk årsag. Hos synæstetikere er hjernen forbundet på en anden måde, og tilstanden er stærkt arvelig, hvilket tyder på, at der er et genetisk element til stede.

Rent faktisk mener forfatterne til undersøgelsen, at et så besynderligt fænomen muligvis har overlevet udviklingen, fordi det giver mennesker visse fordele, når de skal tænke kreativt.

"95 til 99 % af alle synæstetikere er glade for deres synæstesi og mener, at den beriger deres liv," siger David Brang.

Nye måder at se hjernens forbindelser på

Tidligere tiders misforståelser omkring synæstesi skyldes bl.a., at synæstetikere beskrev deres associationer meget præcist og detaljeret, hvilket fik nogle af datidens eksperter til at kæde tilstanden sammen med mentale lidelser som f.eks. skizofreni.

Et andet tidligt "synspunkt var, at synæstesi var et 'tilbagefald' til et udviklingsmæssigt mere primitivt stadie", siger en anden af undersøgelsens forfattere, Vilayanur Ramachandran, der også er hjerneforsker på UCSD.

I dag har forskerne redskaber til at undersøge hjernen på måder, der ikke var mulige for 200 år siden eller blot for 10 år siden.

Et af disse redskaber er en form for hjernescanning, der kaldes DTI. Det er en forkortelse for diffusion tensor imaging, og ved hjælp af denne metode kan forskerne se forbindelserne mellem forskellige områder i hjernen.

"Vi kan se, at der hos synæstetikere er flere forbindelser mellem de , der associeres imellem," siger David Brang.

Ved at gøre disse forbindelser mellem hjernens sanseområder synlige kan man måske få en forklaring på, hvorfor der findes visse former for synæstesi, og hvorfor tilstanden for det meste kun virker den ene vej. Tal kan fremkalde farver, men farver fremkalder normalt ikke tal.

Den slags undersøgelser kan måske også være med til at underbygge en teori, som nogle forskere har fremsat. Teorien går ud på, at alle mennesker har den mekanisme i hjernen, der giver synæstesi, men at den af en eller anden grund er undertrykt hos de fleste.

En anden positiv udvikling i forskningen inden for synæstesi er, at forskere er begyndt at lytte bedre til deres forsøgspersoner, siger forfatterne til undersøgelsen.

"Man gik bort fra at lytte til folks subjektive udtalelser midt i det 20. århundrede, men man kan få en utrolig mængde information bare ved at sætte sig ned i 20 minutter og tale med en patient," siger David Brang.

"Man kan begynde at tro på, hvad de oplever."

Er synæstesi en fordel for kreativiteten?

Nutidens undersøgelser tyder på, at synæstesi er omkring syv gange mere udbredt blandt kunstnere, digtere og forfattere end i resten af befolkningen, og nogle forskere har fremsat den teori, at synæstetikere er bedre til at sammenkæde tanker, som ikke umiddelbart har noget med hinanden at gøre.

"For nogle år siden arbejdede vi med en romanforfatter, som svor på, at hendes synæstesi hjalp hende med at finde metaforer," siger David Brang. "Hun sagde, at hun vidste, hvilken farve et ord skulle have, allerede før hun kendte ordet."

Visse lærde med synæstesi vides at have brilleret med utrolige hukommelsespræstationer som f.eks. at huske tallet pi med 22.514 cifre. Andre synæstetikere kan skelne mellem næsten ens farver eller har en forstærket følesans.

Trods de seneste fremskridt er der stadig mange spørgsmål om synestæsi, som f.eks. om andre dyr oplever synæstesi, hvordan forskellige former for hjernemedicin påvirker tilstanden, og hvilken betydning det genetiske helt præcist har for en synæstetikers kognitive og kreative evner.

Desuden, siger David Brang, "hvis det er så smart og sådan en stor fordel, hvorfor har vi det så ikke alle sammen?"

Gennemgangen af forskning inden for synæstesi udkommer denne uge i webmagasinet PLoS Biology.

Spørg os:

Har du et spørgsmål til NG’s eksperter? Send mail til sporg@natgeo.dk. Kun spørgsmål, der bringes i bladet, bliver besvaret og præmieres med et flot verdenskort.

Måske er du interesseret i ...

Læs også