© TEK Image/Getty Images

Giftsvampe og gensakse dræber dødsbakterier

De klassiske former for antibiotika vil snart mis­te al virkning, så der er brug for at tænke i helt nye baner, hvis ikke lægeverdenen skal bombes tilbage til middelalderlige tilstande.

22. august 2017 af Martin Bernth / Illustreret Videnskab

Verden over udvikler forskere lige nu nye former for antibiotika, som bakterierne umuligt kan gøre sig resistente overfor. Her er de 3 mest lovende bud.

1: Bakterier bekæmpes med bakterier

Bdellovibrio bacteriovorus lever af at infiltrere og æde andre bakterier indefra. 

© Alfred Pasieka/Photolibrary/Getty Images

Det amerikanske militær har fundet frem til rovbakterien Bdellovibrio bacteriovorus, der lever af at infiltrere og æde andre bakterier indefra – deriblandt de multiresistente.

Sådan et angreb er svært at udvikle resistens imod, da der skal mere end en enkelt heldig mutation til at danne en effektiv forsvarsmekanisme.

2: Nanosvamp suger giften til sig

© Shutterstock

En forskergruppe fra University of California San Diego har udviklet nanopartikler, der kan sprøjtes ind i blodbanen på en patient. Partiklerne er forklædt som røde blodlegemer, hvilket lokker bakteriernes giftstoffer til sig.

Nanopartiklerne suger giften til sig, så den ikke gør skade i kroppen. Men medicinen slår ikke bakterien ihjel, og derfor har den ingen grund til at forsøge at udvikle resistens.

3: Virus gør bakterier sårbare igen

Bakteriofager sætter sig på bakteriecellens overflade og sprøjter sit arvemateriale ind for at erstatte bakteriens dna.

© Thierry Berrod/Mona Lisa Production/Science Photo Library

Med genteknikken CRISPR kan forskerne finde og fjerne de gener, der skaber resistens i bakterierne.

Forskerne vil hægte CRISPR på såkaldte bakteriofager – en særlig type virus, som er specialiseret i at overtage bakterieceller.

Virussen sprøjter CRISPR ind i resistente bakterier og gør dem sårbare over for antibiotika igen.

Måske er du interesseret i ...

Læs også