Stød i hjernen øger matematisk evne

Opdagelsen kan måske føre til nye, langtidsvirkende behandlingsmetoder til mennesker med moderate til alvorlige matematiske indlæringsvanskeligheder som f.eks. dyskalkuli eller talblindhed. Disse indlæringsproblemer forhindrer en person i at forstå selv enkle matematiske begreber, siger undersøgelsens leder, Roi Cohen Kadosh, der er hjerneforsker på University of Oxford i England.

At behandle den slags lidelser er "lige nøjagtig vores mål", siger Roi Cohen Kadosh.

Holdet brugte en non-invasiv metode, der kaldes "transkranial direkte strømstimulation", til at påtrykke hjernen en svag strøm hos 15 sunde og raske voksne i seks dage, mens de deltog i en indlæringsopgave. Strømmen blev tilført ved hjælp af elektroder på hovedet.

Forsøgspersonerne, der havde normale matematiske færdigheder, blev først oplært til at forbinde ni tilfældige symboler med tal.

Dette blev gjort for at efterligne den indlæringsproces, som børn gennemgår, når de første gang skal lære at forbinde numeriske værdier med cifre, siger Roi Cohen Kadosh.

Dårlig prøve bevis på godt resultat

Under hver daglig træningssession blev deltagerne i undersøgelsen i 20 minutter stimuleret elektrisk i deres parietal-lapper, den del af hjernen, der er altafgørende for talbehandling.

"Folk med dyskalkuli har problemer i den [hjerneregion] i form af f.eks. nedsat hjerneaktivitet eller abnorme strukturer," siger Roi Cohen Kadosh.

Efter hver træningsøvelse gav forskerne deltagerne prøver, der hos børn har vist sig at have en sammenhæng med de matematiske færdigheder senere i livet.

I en af prøverne blev deltagerne vist to af de symboler, de havde lært sig på en skærm. Et af symbolerne kunne f.eks. repræsentere tallet to og det andet tallet fire. Symbolet for to var imidlertid med vilje gjort større end symbolet for fire.

Forskerne spurgte derefter deltagerne, hvilket "tal", der fysisk var størst, symbolet for to eller symbolet for fire.

Folk med normale matematiske færdigheder har problemer med denne opgave, men små børn og folk med dyskalkuli har ikke, forklarer Roi Cohen Kadosh.

Det skyldes, at forskellige mentale processer griber ind i hinanden i normale hjerner.

Når deltagernes hjerner blev stimuleret elektrisk, blev deres præstation i opgaven dårligere, hvilket beviste, at deres matematiske færdigheder var blevet bedre.

"Det er omvendt af, hvad man skulle tro," siger Roi Cohen Kadosh, men en dårligere præstation er tegn på, at talsymbolerne er blevet dybt rodfæstet i deltagernes sind – og det viser, at behandlingen rent faktisk har forbedret de matematiske færdigheder.