Små slag kan skade hjernen

Amerikansk fodbold får lige så meget omtale for de knubs, spillerne udsættes for, som for selve spillet. Ny forskning peger på en sammenhæng mellem slag i hovedet og adfærdsmæssige og kognitive forandringer, der ligner Alzheimers sygdom. Uanset om spillerne stanger hinanden direkte i hovedet eller støder sammen hjelm mod hjelm, risikerer de på længere sigt at få hjerneskader af de gentagne stød.

Nedsat hjernefunktion som følge af gentagne slag i hovedet har siden 1920’erne været kendt i bokseverdenen som dementia pugilistica, eller bokserdemens.

“Amerikansk fodbold er i øjeblikket et af de mest rammende eksempler på det,” siger H. Hunt Batjer, der er neurokirurg på Northwestern University i USA og formand for komiteen for hoved-, hals- og rygskader i den amerikanske fodboldliga.

“Der er nu øget fokus på risikoen for skader ved gentagne mindre stød,” for nyere forskning tyder på, at små stød kan forvolde lige så stor skade som store.

På fodboldholdet på University of North Carolina i USA får spillerne i gennemsnit 950 stød i hovedet i løbet af en sæson. Her har hjerneforsker Kevin Guskiewicz og kolleger brugt seks år på at analysere støddata indsamlet ved hjælp af videooptagelser og hjelme udstyret med såkaldte accelerometre. Han og H. Hunt Batjer fortæller, at der er planer om at afprøve lignende teknologier på flere NFL-hold.

“Er det mindre skadeligt at få fem hårde stød end 50 mindre hårde? Vi ved det ikke,” siger Kevin Guskiewicz. “Vi er i gang med at undersøge, hvad en hjernerystelse egentlig er.”

Den øgede opmærksomhed om hjerneskader i amerikansk fodbold har allerede ført til nye retningslinjer i NFL, ny lovgivning i flere delstater og høringer i USA’s kongres om, hvordan man kan beskytte unge sportsfolk. H. Hunt Batjer tilføjer, at militære eksperter samarbejder med NFL for at udvikle bedre hjelme til soldater, og på en nylig NFL-konference i New York var der fokus på nye hjelmmaterialer og testmetoder.

På den lægevidenskabelige side er der begrundet håb om bedre teknikker til hjernescanning, til blod- og spinalvæskeprøver samt identificering af en genetisk markør, der afslører kronisk traumatisk encefalopati (det samme som bokserdemens, men ikke begrænset til boksere) i et tidligt stadie.

I dag kan de afgørende sygdomstegn – abnorme klumper af tauprotein i hjernen – kun ses, når hjernen skæres i skiver, farves og studeres under mikroskop. Bokserdemens viser sig typisk først år efter, at man har slået hovedet, og “vi ønsker jo ikke først at diagnosticere en sygdom efter patientens død“, siger Ann McKee, der er direktør for Boston Universitys center for studier i traumatisk encefalopati.

Kevin Guskiewicz ser gerne en fremtid, hvor man registrerer alle de stød, spillerne får i deres aktive karriere, så man kan sammenligne dataene med senere neurologiske forandringer. Men, siger han, “det bliver sandsynligvis mine børnebørn, der kommer til at analysere dataene.”