Sidste år i december gled en 64-årig kvinde fra Minnesota i USA på et isglat underlag. Hun led af gigt, så hun kunne ikke selv komme op. I timevis lå hun i sneen, og hendes kropstemperatur faldt til 21°. Hjertet satte ud, og hun burde være død. Men lægerne genoplivede hende, og i dag har hun det fint.
Lægevidenskaben lærer hele tiden mere om, hvor meget menneskekroppen kan holde til. Men som læge Claude Piantadosi siger: “På et tidspunkt er det umuligt at redde sig selv.” Her er, hvad man p.t. regner for kroppens yderste grænser.
Når kroppens kernetemperatur stiger til 42°, er skaderne fra hedeslaget så store, at det bliver fatalt.
Vand æder kropsvarme. I 4° koldt hav klarer man knap 30 min. En redningsvests flydeevne forsinker varmetabet.
I en brændende bygning eller mine klarer voksne 10 min. ved 150°. I en 50° varm bil bukker børn snart under.
De fleste taber bevidstheden. Større lunger og flere røde blodlegmer gør, at indbyggere i høje egne er okay.
Uden udstyr mister de fleste folk bevidstheden efter 2 min. og under 18 m. De bedste fridykkere har været nede på 86 m.
Typisk besvimer man inden for 2 min. Hvis man træner sig op til det, kan man holde vejret i næsten 11 min.
Man kan overleve efter et blodtab på 30 %. Ved 40 % har man brug for en øjeblikkelig blodtransfusion.
Taber man 30 % af sin kropsvægt, er døden nær. Men sygdom tager formentlig livet af en, før sulten gør det.
Hver celle behøver vand. Erstattes det daglige væsketab på ca. en liter ikke, klarer man sig kun en uge.
De fleste tal er anslået ud fra en mand på 68 kg uden nogen form for specialudstyr.
Det virkede en gang helt utænkeligt, men Grønlands enorme iskappe smelter væk.
Dyr: Se her, hvad DU kan gøre for at hjælpe Borneos udrydningstruede orangutanger.