Billeder: Forbløffende forstenede mumiehoveder

Deres hoveder kan skrælles som løg, og selv om de er op til 150 år gamle, er disse italienske mumier utroligt livagtige. Nu ved vi hvorfor.

De friske lig, som blev leveret til anatom Giovan Battista Rini, så han kunne udføre sit menneskelige "forstenings"-arbejde i 1800-tallet (som f.eks. denne mand, der ses i et italiensk laboratorium) kom ikke kun fra hospitalet, hvor han arbejdede. Ifølge retsantropolog Dario Piombino-Mascali har to af de mumificerede kroppe tilhørt lovløse.
Dario Piombino-Mascali, EURAC & Clinical Anatomy/Wiley
De friske lig, som blev leveret til anatom Giovan Battista Rini, så han kunne udføre sit menneskelige "forstenings"-arbejde i 1800-tallet (som f.eks. denne mand, der ses i et italiensk laboratorium) kom ikke kun fra hospitalet, hvor han arbejdede. Ifølge retsantropolog Dario Piombino-Mascali har to af de mumificerede kroppe tilhørt lovløse.

Anatom Giovan Battista Rini (1795-1856), der arbejdede i byen Salò, "forstenede" ligene og kropsdelene ved at bade dem i en cocktail af kviksølv og andre tungmetaller. Det viser nye kemiske analyser og CT-scanninger, der vil blive beskrevet i et kommende nummer af magasinet Clinical Anatomy.

Med undersøgelsen er det første gang, en samling italienske mumier fremstillet med henblik på anatomiske studier er blevet analyseret i detaljer, siger et medlem af undersøgelsesteamet, Dario Piombino-Mascali, der er retsmedicinsk antropolog på instituttet for mumier og Ismanden i Bolzano.

Samlingen, der har været beregnet til undervisning og studier, er fremstillet ved hjælp af en metode, der kaldes forstening. Kadaverne, som er gjort klar til fremvisning af indvendige kropsdele, har fået fjernet huden og de underliggende vævslag før konserveringen. Dette er sandsynligvis gjort med kirurgiske instrumenter, selv om samtidige rapporter fortæller, at der somme tider blev brugt kødædende insekter som f.eks. maddiker, siger Piombino-Mascali.

Forsteningen, som går ud på at erstatte organisk stof med mineralsk, har gjort prøveeksemplarerne meget hårde. "De har en træagtig konsistens," siger Piombino-Mascali.

"I Italien havde vi flere personer, der forstenede menneskekadavere" i det 19. århundrede, tilføjer han. "Nogle af dem gjorde et rigtig godt stykke arbejde."

Et åbent sind Et monteret menneskehoved med direkte indkig til hjernen. Det er blot en af otte glemte, men forbløffende velbevarede italienske 1800-talsmumier, hvis konserveringsmæssige hemmeligheder først for nylig er blevet afsløret. Foto: Dario Piombino-Mascali, EURAC & Clinical Anatomy/Wiley.

Det hekseagtige udseende af en 1800-talskvindes afskårne hoved (vist i en CT-scanner) forstærkes af falske øjne og hår, der er tilføjet for længe siden for at give et mere realistisk indtryk. Scanninger afslørede, at mumiens egne øjne, selv om de var skrumpet ind, havde overlevet bag de falske udgaver. Foto: Dario Piombino-Mascali, EURAC & Clinical Anatomy/Wiley

Dette mumificerede mandehoved og skuldrene blev formentlig skilt ad for at vise muskler, luftveje, blodkar og andre indre funktioner. Foto: Dario Piombino-Mascali, EURAC & Clinical Anatomy/Wiley.

Vind en iPad

Deltag i konkurrencen om en splinterny iPad. Du skal bare svare på spørgsmålet: Hvornår udkom det første National Geographic magasin?

Nyt blad på gaden

Kom helt tæt på apostlene, fordyb dig i billeder af Islands smukke natur og læs historien om Brasiliens bortløbne slaver.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra National Geographic. Tilmeld her:

Illustreret Videnskab

To smukke døgn i Yosemite National Park

Se denne fantastiske time-lapse video fra Yosemite National Park i USA.

Vind billetter til fotoudstilling

Vind VIP-billetter til åbningen af NG-fotograf Steve McCurrys fotoudstilling i Øksnehallen i København.

Historie

Nobelprisen: De 10 mest oversete kandidater

Historien rummer mange eksempler på, at selv store mænd og kvinder kan blive overset.

Få en vejrstation i lækkert design

Klædt på til foråret? Få styr på vejret med en vejrstation og et abonnement.

Stem