Hvem er VMs bedste spiller?

VM-videnskab: Er det spilleren, der scorer flest mål, løber mest, tackler mest, eller laver flest afleveringer, som er den bedste ved VM?

Englands anfører Steven Gerrard bliver næppe kåret som VMs bedste spiller efter hans hold blev slået ud af Tyskland i 1/8-finalen.
Englands anfører Steven Gerrard bliver næppe kåret som VMs bedste spiller efter hans hold blev slået ud af Tyskland i 1/8-finalen.

Et nyt videnskabeligt system kan måske afgøre alle diskussioner om, hvem der er bedst af Pelé, Maradona, Ronaldo, Ronaldinho og alle de andre.

Den nye metode analyserer “skjulte” statistikker for at give en objektiv bedømmelse af verdens bedste fodboldspillere. Det blev meddelt onsdag af fodboldelskende forskere, som har offentliggjort en ny undersøgelse på forskningsportalen PLoS ONE.

Som andre ægte fodboldfans elsker Luís Amaral at sammenligne sine foretrukne fodboldspilleres præstationer. I modsætning til de fleste andre fans har han imidlertid også en professionel interesse i at forstå, hvordan hold fungerer – især hold, der vinder, uanset om det er i fodbold-VM eller i videnskabelig forskning.

“Et hold kan fungere rigtig godt, men uden at vi ved, hvor meget hver deltager på holdet bidrager med,” forklarer Luís Amaral, der er professor i kemisk og biologisk ingeniørvidenskab på Northwestern University i USA.

“Vi vil gerne kunne sætte tal på, hvor meget hver enkelt deltager på holdet bidrager med,” siger han med henvisning til både fodbold og analyser af sociale netværk.

VM-videnskab kortlægger “afleveringsmønstre”

Fodbold rummer ikke meget målbar statistik. Antallet af mål er begrænset, og det kan dække over indsatsen hos spillere, der erobrer bolden fra modstanderne eller lægger op til mål med afgørende, men ikke særligt opsigtsvækkende afleveringer.

Under EM i fodbold i 2008 blev der imidlertid indsamlet en rekordstor mængde statistisk materiale.

Hver eneste aflevering blev registreret, og det gav Luís Amaral en gylden mulighed. Hans gruppe skrev programmer, der kunne nedbryde statistikken og kortlægge “afleveringsmønstrene” – altså de ruter, bolden havde fulgt fra spiller til spiller.

“Ud fra disse ruter kunne vi lave computersimuleringer og regne ud, hvilke ruter fra hvilke spillere, der havde størst mulighed for at føre til afslutninger eller mål,” siger han.

Jo flere gange bolden berørte en spiller og siden førte til en afslutning, desto bedre var spillerens præstation. (Målmænd indgår ikke i bedømmelsen.)

Hvilke fodboldspillere var så bedst?

Videnskabeligt set var de fire bedste spillere ved EM 2008 fra det vindende spanske hold, heriblandt forsvarsspilleren Sergio Ramos og midtbanespilleren Xavi Hernandez, der delte førstepladsen. Begge spiller for Spanien ved VM 2010. Hollandske og portugisiske spillere scorede også gode karakterer.

Hvem bliver bedst ved VM 2010?

Inden længe ved vi, hvem der bliver konge af VM 2010 i Sydafrika.

FIFA, det internationale fodboldforbund, bruger Luís Amarals statistiske system på nettet. Klik her for at se statistikkerne. .

“Her kan alle se afleveringsmønstrene,” forklarer Luís Amaral.

Luís Amarals forskerhold har også sin egen hjemmeside , som følger spillernes præstationer ved VM 2010.

Vind en iPad

Deltag i konkurrencen om en splinterny iPad. Du skal bare svare på spørgsmålet: Hvornår udkom det første National Geographic magasin?

Nyt blad på gaden

Kom helt tæt på apostlene, fordyb dig i billeder af Islands smukke natur og læs historien om Brasiliens bortløbne slaver.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra National Geographic. Tilmeld her:

Illustreret Videnskab

To smukke døgn i Yosemite National Park

Se denne fantastiske time-lapse video fra Yosemite National Park i USA.

Vind billetter til fotoudstilling

Vind VIP-billetter til åbningen af NG-fotograf Steve McCurrys fotoudstilling i Øksnehallen i København.

Historie

Nobelprisen: De 10 mest oversete kandidater

Historien rummer mange eksempler på, at selv store mænd og kvinder kan blive overset.

Få en vejrstation i lækkert design

Klædt på til foråret? Få styr på vejret med en vejrstation og et abonnement.

Stem