Kan gift fra sort mamba erstatte morfin?

Ifølge en ny undersøgelse vil smertestillende medicin fremstillet af gift fra Afrikas sorte mamba være lige så stærk som morfin, men uden de risici, man kender fra anden medicin.

Giften fra den sorte mamba indeholder smertestillende stoffer, der er lige så kraftige som morfin.
George Grall, National Geographic
Giften fra den sorte mamba indeholder smertestillende stoffer, der er lige så kraftige som morfin.

Giften fra en af verdens giftigste slanger bliver måske en vigtig ingrediens i en ny slags smertestillende medicin.

Smertestillende stoffer, kaldet mambalginer, der udvindes af giften fra Afrikas sorte mamba, er lige så kraftige som visse opiater, heriblandt morfin, men uden den risiko for åndedrætsforstyrrelser og andre bivirkninger, der ofte knytter sig til smertestillende præparater.

"Det er bemærkelsesværdigt, at det er gjort muligt med den dødbringende gift fra en af verdens giftigste slanger," siger lederen af undersøgelsen, Anne Baron fra instituttet for molekylær og cellulær farmakologi i Frankrig.

Tidligere undersøgelser har vist, at visse slangegifte indeholder toksiner, der kan fremkalde smerte, fordi de aktiverer pH-følsomme ionkanaler (ASIC'er) i det centrale og perifere nervesystem. Anne Baron og hendes kolleger opdagede, at ved at isolere de peptider, de har døbt mambalginer, kan smerte minimeres eller helt fjernes ved at rette dem mod og derved hæmme visse ASIC'er i kroppen.

"Smerte følger nogenlunde de samme veje hos mus og mennesker, og det gør os ret sikre på, at disse peptider også vil være effektive for mennesker," siger Anne Baron, hvis undersøgelse bliver bragt i morgen i tidsskriftet Nature.

Naturlige toksiner har længe været brugt som medicin

Gift fra slanger og andre dyr som f.eks. edderkopper og skorpioner har længe været brugt til medicinske formål, og meget moderne forskning har fokuseret på at udvikle giftstofferne til medicinpræparater beregnet på et bredere marked.

Egenskaber ved gift fra kongekobra, mokkasinslange, klapperslange og hugorm har vist sig at have en virkning på en lang række sygdomme, heriblandt at opløse blodpropper og muligvis bremse væksten af kræftceller.

"Toksiner fra dyregifte er i mange tilfælde [blevet til] udbredte medicintyper," siger Zoltan Takacs, der er herpetolog og toksinolog og af NG blev udnævnt til lovende forsker i 2010. "Der er ingen tvivl om, at det vil fortsætte, eftersom langt de fleste toksiner stadig er uudforskede."

Dyretoksiner er især værdifulde for biomedicin, forklarer Zoltan Takacs, takket være deres selektivitet og affinitet. "Toksiner bruges både til målretning af præparater, at finde ud af, præcis hvad præparatet skal rettes imod," siger han, "og som arbejdstegning til fremstilling af det endelige præparat".

Selv om gennembruddet er opmuntrende, advarer Zoltan Takacs imod at forvente en hurtig udvikling af medicin til mennesker. "For at udvikle en ny medicin kræves der 10 til 15 år og fem milliarder kroner," siger han, "og så har man stadig ingen garantier."

Anne Baron og hendes kolleger har planer om at videreføre deres resultater til kliniske niveauer, selv om enhver udvikling vil tage adskillige år. Ifølge Anne Baron har de dog fået udstedt et patent, og medicinalfirmaet Theralpha arbejder for øjeblikket med at udvikle de smertestillende stoffer.