Kan du løse Albert Einsteins gåde?

Kun 2 procent af Jordens befolkning kan angiveligt løse den gåde, Albert Einstein fandt på som barn. Er du en af dem?

10. september 2015 af Andreas Ebbesen Jensen

Albert Einstein var ifølge rygtet blot fem år gammel, da han fandt på nedenstående gåde. Men tror man, at det er barnemad at komme helskindet igennem den verdensberømte fysikers tankespind, kan man godt tro om igen.

Blot to procent af klodens befolkning er ifølge Albert Einstein selv skarpe nok til at finde svaret på gåden. Det store spørgsmål er selvfølgelig, om du er en af dem?

Einsteins gåde

Fem huse i fem forskellige farver ligge på en lige række. I hvert hus bor ejeren med en nationalitet forskellig fra alle de andre husejeres. Husejerne nyder alle forskellige drikke, ryger forskellige cigaretmærker og har forskellige kæledyr. Ingen husejer kan drikke det samme, ryge samme cigaretmærke eller holde samme kæledyr.

Andre oplysninger:

1. Englænderen bor i det røde hus. 2. Svenskeren har en hund som kæledyr. 3. Danskeren drikker te. 4. Det grønne hus ligger umiddelbart til venstre for det hvide hus. 5. Ejeren af det det grønne hus drikker kaffe. 6. Ejeren, som ryger Pall Mall, holder fugle. 7. Ejeren af det gule hus ryger Dunhill. 8. Personen i det midterste hus drikker mælk. 9. Nordmanden bor i det første hus fra venstre. 10. Ejeren, som ryger Blends, bor ved siden af den, som holder kat. 11. Ejeren, som holder hest, bor ved siden af den, som ryger Dunhill. 12. Ejeren, som ryger Bluemasters, drikker øl. 13. Tyskeren ryger Prince. 14. Nordmanden er nabo til det blå hus. 15. Ejeren, som ryger Blends, bor ved siden af den, som drikker vand.

Spørgsmålet er: Hvem ejer fisken?

Hvis din tålmodighed rinder ud, og du vil se løsningen på Einsteins gåde, så tjek denne video ud:

Læs også

Måske er du interesseret i ...