Jordens "bildæk" skrumper ikke længere

På grund af kraftig issmeltning er vores ikke helt kugleformede klode holdt op med at tabe sig om sin udbulende talje, viser ny forskning.

Jorden, der her ses på et foto taget af NASA-astronauter i 1972, buler ud ved Ækvator.
NASA
Jorden, der her ses på et foto taget af NASA-astronauter i 1972, buler ud ved Ækvator.

Jorden taber sig ikke så hurtigt om taljen, som den burde, og det er absolut ikke, fordi kloden ikke får tilstrækkeligt med vand.

Tværtimod giver smeltende is fra Antarktis og Grønland havene en enorm tilførsel af vand, som derefter trækkes i retning af Ækvator og stikker en kæp i hjulet for en årtusindgammel udvikling, hvor kloden er blevet slankere om livet, siger eksperter.

Forskere har længe vidst, at Jorden ikke er helt kugleformet. Rotationskræfter får kloden til at bule ud omkring taljen. En person, der står på Nordpolen, er eksempelvis ca. 21 km tættere på Jordens centrum end en, der står ved Ækvator.

Denne forskel har været skrumpende, i hvert fald i det lange løb. Siden forskere begyndte at måle udbulingen ved Ækvator, er den skrumpet med syv mm for hver 10 år, hvilket er en genopretning efter istiden, der begyndte for omkring 2,6 millioner år siden og sluttede for 11.700 år siden.

Gennem istiden "ligger al isen der, og den bliver liggende i titusindvis af år", siger John Wahr, der er medforfatter til undersøgelsen. Ved polerne "trykker den Jorden ned, og Jorden synker under den".

Den ekstra vægt i istiden pressede endda Jordens plastiske kappe udad, hvilket øgede klodens udbuling yderligere.

Da isen fra istiden først var smeltet, begyndte polerne imidlertid langsomt at bevæge sig tilbage, og det har de gjort lige siden.

Men nu "er der noget andet på færde, og det modarbejder [udbulingens skrumpning]", siger John Wahr, der er geofysiker på University of Colorado i USA.

Smeltende is spolerer klodens slankekur

Genopretningen efter istiden begyndte at gå langsommere i 1990'erne og ser nu ud til at være standset helt. Det viser den nye undersøgelse, der bygger på data fra tvillingesatellitterne Gravity Recovery And Climate Experiment (GRACE). GRACE foretager ultrapræcise målinger af Jordens tyngdefelt, og det gør forskerne i stand til eksempelvis at beregne ændringer i ismasse og mængden af vand i havene.

Og hvem er så skurken? "Det ser ud til, at Grønland og Antarktis taber masse," siger John Wahr.

Ifølge John Wahr og hans medarbejder Steve Nerem, mister de to regioner til sammen 382 milliarder ton is om året.

Isen dumper ned i havet, smelter og trækkes mod Ækvator af de samme kræfter, som giver Jordens dens "bildæk". Og selv om det formindskede tryk på Grønland og Antarktis på lang sigt vil gøre, at Jorden taber sig lidt mere, vil det vare tusinder af år, før denne ændring sætter ind, siger forskerne.

Alt i alt er John Wahr og Steve Nerem nået frem til, at det nuværende istab får Jordens udbuling til at vokse med syv mm pr. tiår – lige præcis nok til at udligne den langsigtede genopretning, i hvert fald midlertidigt.

Undersøgelsen af ændringen i Jordens udbuling forventes bragt i et kommende nummer af Geophysical Research Letters.

Vind en iPad

Deltag i konkurrencen om en splinterny iPad. Du skal bare svare på spørgsmålet: Hvornår udkom det første National Geographic magasin?

Nyt blad på gaden

Kom helt tæt på apostlene, fordyb dig i billeder af Islands smukke natur og læs historien om Brasiliens bortløbne slaver.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra National Geographic. Tilmeld her:

Illustreret Videnskab

To smukke døgn i Yosemite National Park

Se denne fantastiske time-lapse video fra Yosemite National Park i USA.

Vind billetter til fotoudstilling

Vind VIP-billetter til åbningen af NG-fotograf Steve McCurrys fotoudstilling i Øksnehallen i København.

Historie

Nobelprisen: De 10 mest oversete kandidater

Historien rummer mange eksempler på, at selv store mænd og kvinder kan blive overset.

Få en vejrstation i lækkert design

Klædt på til foråret? Få styr på vejret med en vejrstation og et abonnement.

Stem