Madspild: Så meget spilder vi!

Vidste du at omkring 24 % af alle kalorier i verden ender som madspild? Og at Italiens årlige madspild kan brødføde hele Etiopiens underernærede befolkning. Her har vi samlet tal og fakta om hvor meget mad vi spilder i hverdagen.

8. august 2014

Store dele af klodens dyrebare mad ender som skrald. Dette spild sker på mange forskellige niveauer og har vidtrækkende konsekvenser både for det globale klima, for det lokale samfund og den enkelte forbrugers pengepung. Madspild defineres som regel som den del af maden, der er spiselig for mennesker, og som smides væk. Det kan være rester fra middagsbordet eller den sidste sjat yoghurt, der ikke er til at få ud af kartonen.

Det skjulte madspild

Vi spilder også mange ton mad om året, fordi vi køber for meget mad og ganske enkelt ikke når at spise den, før den bliver for gammel. Men man taler også om det skjulte madspild, der omfatter planter og dyr, som kunne være blevet til menneskeføde, hvis det var blevet behandlet eller udnyttet optimalt gen- nem hele kæden fra producent, over supermarked til forbrugerens bord.

Biprodukter fra fødevareproduktionen, der ikke er egnet til menneskeføde, kan også udnyttes mere optimalt, så det for eksempel kan ende som biogas i busser og andre transportmidler.

Refood-mærket øger opmærksomhed på madspild

Nu kan danske restauranter og spisesteder, der har forpligtet sig til at nedbringe sit madspild, bryste sig med et nyt mærke: Refood-mærket skal øge opmærksomheden og indsatsen mod madspild og for genanvendelse. Også hotelkæden Scandic, der har hoteller over hele Skandinavien, er med i den frivillige ordning.

Årligt madspild pr. person i forhold til husstandens størrelse:

Jo færre personer der bor i husstanden, des større madspild. Stadig flere bor alene, og singlerne efterlyser mindre forpakninger af især kød, grønt og pålæg.

Vidste du at...

  • Frankrigs årlige madspild kan brødføde hele Den Demokratiske Republik Congo.
  • EU-Landende smider årligt 3 millioner ton brød ud – det svarer til hele Spaniens forbrug af brød.
  • Italiens årlige madspild kan brødføde hele Etiopiens underernærede befolkning.

Måske er du interesseret i ...

Læs også