Hvor stammer jordbærret fra?

Jordbærret er uløseligt forbundet med den danske sommer. Men hvor stammer bærret egentlig fra?

12. juni 2014

Havejordbærret (Fragaria x ananassa) forekommer uløseligt forbundet med den danske sommer. Men bærret stammer faktisk fra Amerika og nok især fra to specifikke arter.

I løbet af 1600- og 1700-tallet blev den østamerikanske art Fragaria virginiana og den oprindeligt chilenske Fragaria chilensis bragt med kolonisterne til Europa, og ifølge beretningerne blev de to ved et tilfælde krydset i en have i Europa engang midt i 1800-tallet.

Krydsningen mellem det store og faste chilenske jordbær og det smagfulde, frodige og sygdomsresistente østamerikanske bær blev en kæmpe forbrugersucces, og flere sorter er siden blevet fremavlet.

Herhjemme modner jordbær fra midten af juni til starten af august, afhængigt af sort, men man kan producere jordbær i drivhus hele året. I Danmark produceres der hvert år 6650 ton af den populære sommerspise.

Måske er du interesseret i ...

Læs også