Hvilke madvarer ryger oftest i skraldespanden?

Forskere har rodet vores beskidte køkkenaffald igennem og undersøgt, hvilke madvarer der oftest havner i skraldespanden. Her er, hvad de kom frem til.

27. november 2015 af Elizabeth Royte

Det er komplekst at kortlægge forbrugernes vaner, når det gælder spildet af specifikke grupper af fødevarer. Erfaringer viser nemlig, at selvrapportering ofte er forbundet med stor unøjagtighed, og aktiv deltagelse i undersøgelser resulterer ofte i, at deltagerne ændrer vaner.

En stor undersøgelse fra Storbritannien, som tallene herover er baseret på, brugte interview med de enkelte forbrugere og køkkendagbøger såvel som en objektiv gennemgang af køkkenaffaldet som grundlag for analysen.

Den viser, at der ikke er direkte forbindelse mellem, hvor meget vi køber af en bestemt fødevaregruppe, og hvor meget vi smider ud af den. For eksempel udgør mejeriprodukter og æg langt den største del af indkøbene i de britiske husholdninger, men kun 8 % af disse indkøb ender i skraldespanden.

Der købes meget mindre mængder brød, men til gengæld ryger 32 % af det i affaldsbøtten. Holdbarheden af bestemte fødevaregrupper har meget større betydning.

Læs mere om, hvordan du kan undgå madspild her

Måske er du interesseret i ...

Læs også