Afrika: Verdens nye kornkammer?

Afrika har noget af verdens mest frugtbare agerjord. Med moderne landbrugsteknikker kunne kontinentet brødføde sig selv og producere nok til eksport.

10. juli 2014 af Jr.

Afrika fik aldrig del i den grønne revolution med kunstgødning, kunstvanding og bedre såsæd, som for årtier siden fordoblede høstudbyttet i resten af verden. Det skyldtes dårlig infrastruktur, begrænsede markeder, ineffektiv forvaltning og borgerkrige efter kolonitiden.

Afrika i galopperende vækst

Mange af disse barrierer forsvinder nu. Den økonomiske vækst i Afrika syd for Sahara har ligget støt på omkring 5 % om året de seneste 10 år og dermed overgået udviklingen i EU og USA.

Eksperter mener, at bønderne i Afrika syd for Sahara med den eksisterende teknologi kan firdoble deres udbytte, og at de ikke bare vil kunne brødføde sig selv, men også eksportere fødevarer, tjene hårdt tiltrængte penge og samtidig medvirke til at brødføde resten af verden.

Kamp om jorden

Mulighederne er enorme, og internationale landbrugsvirksomheder slås om at forpagte den frugtbare afrikanske jord. Myndighederne er positive, somme tider i så høj grad at de ser stort på de fattige småbønders ejendomret over deres små jordlodder.

Læs artiklen: Klodens nye kornkammer

Læs hele den dybdegående reportage om kampen om Afrikas jord fra National Geographic 7/2014:

NB! Du skal have en profil på National Geographic for at downloade artiklen. Det er gratis at oprette og tager kun et øjeblik. Når du klikker på downloadknappen får du mulighed for at oprette en profil.

Måske er du interesseret i ...

Læs også