Varmedrevne klimaanlæg

Dette skinnende virvar af rør og kanaler hos energiselskabet Industrielle Werke Basel i Basel i Schweiz er rent faktisk et klimaanlæg, der kører på varme. På samme måde er varme med til at køle banker, hoteller og kontorer i Adelgade-kvarteret i København, et T-Mobile-datacenter i München og Fiumicino-lufthavnen i Rom.

Firmaet bag alle disse systemer, Thermax fra Pune i Indien, sælger det som en af deres "bæredygtige løsninger" på nutidens miljøproblemer. Men teknologien, absorptionskøling, har været i kommerciel brug siden 1920'erne. Ligesom normale klimaanlæg fungerer absorptionskølere ved hjælp af et kølemiddel med lavt kogepunkt. Når kølemidlet fordamper, fjerner det varme fra luften.

Almindelige klimaanlæg gør derefter det dampformige kølemiddel flydende igen ved hjælp af en elektrisk kompressor. Absorptionskøleanlæg bruger derimod termisk kompression til at få processen til at starte forfra. De behøver kun varme og ingen bevægelige dele for at køre.

Absorptionskølere er dyre og har en lav udnyttelsesgrad – de leverer ikke særlig meget køling for den varme, de forbruger. Alligevel kan absorptionskølere være en effektiv løsning i kombination med anlæg, der i forvejen producerer overskudsvarme, som tilfældet er med Thermax' anlæg i Basel, København, München og Rom.

Systemerne gør heller ikke brug af hydrofluorocarboner (HFC'er), der er kraftige drivhusgasser, som kølemiddel, men benytter i stedet vand og litiumbromid eller ammoniak.