Østersøen har altid været forbindelsesvej for de folk, der boede omkring dens kyster. Ikke mindst da forbundet af frie hansestæder med Lübeck i spidsen forbandt regionen i et komplekst handelsnetværk, der strakte sig fra Rusland i øst til Brugge og London i vest som middelalderens svar på EU.
Købmændene sejlede Østersøen tynd med varer som russisk voks og pelse, polsk korn og prøjsisk tømmer, flamske tekstiler, tysk jern og salt og tørfisk fra Norge. De ca. 70 hansestæder (se hanseforbundet i år 1400 herover) lovede hinanden ærlige vægte, lave skatter, adgang til beboelse, lagre og medicinsk pleje. I fællesskab bekæmpede de også pirater, konkurrenter og konger, der var fortørnede over hansaens rigdom og magt.
I dag har anlæggelsen af Nord Stream-gasledningen fra Rusland til Tyskland fulgt i kølvandet på de gamle hanseruter gennem Østersøen. Det enorme ingeniørarbejde med at anlægge rørledningen til lands og til vands har samtidig givet arkæologerne en sjælden lejlighed til at lægge et tværsnit ned gennem hele regionens historie. Og selv om de ofte har arbejdet om kap med rørlæggerne, er de ikke blevet skuffede – alt lige fra sjælden stenalderkunst og overdådige guldskatte til minder om Østersøens store samhandel og søslag er blevet bragt for en dag.
Klik på Download-knappen herunder.
Når du klikker på download-knappen bliver du bedt om at registrere dig som medlem af natgeo.dk. Det tager et minut og er ganske gratis.
Tag på mammut-jagt og find ud af om det er en god idé at genoplive uddøde arter.
Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet.
Bliv abonnent for 69 kr. og få en revolutionerende jakke imprægneret med nanopartikler.