Piloter fløj efter pile på jorden

Før piloter i USA havde mulighed for at bruge radiokommunikation, orienterede de sig ved at kigge efter store beton- og metalpile på jorden, der angav ruterne.

27. maj 2015

Flyvningen var stadig i sin dristige ungdom, da USA's handelsministerium midt i 1920'erne begyndte at etablere flyveruter for at fremme kommerciel luftfart. Men hvordan navigerede piloterne over land i fly, hvoraf nogle havde været brugt under første verdenskrig, og som kun havde helt elementære instrumenter? Ofte ved at kigge ned på de store cementpile på jorden, der viste retningen.

Over 1000 betonpile blev anlagt

Måske var det en lettere vanvittig ide, eller måske var den bare genialt simpel – eller begge dele. Phil Edwards fra biblioteket på Smithsonian National Air and Space Museum fortæller, at der blev anlagt over 1000 betonpile på jorden langs de etablerede ruter. Pilene var op til 20 m lange og som regel malet gule. På nogle ruter installerede man også metalpile. Pilene blev placeret med 15 til 25 kilometers afstand og var om natten oplyst med lys fra et fyrtårn. Piloter, der fløj lavt – typisk under 1000 m – kunne se fra den ene til den næste.

Systemet blev overhalet af radionavigation

I 1940'erne var systemet blevet overhalet af radionavigation. Historieentusiaster har vedligeholdt eller restaureret nogle af pilene og deres fyrtårne, blandt andet i Cibola County i det vestlige New Mexico.

Mange af pilene er tilgroet eller i forfald, men snesevis af dem – som den på billedet herover i St. George, Utah – er der stadig, især i øde områder langs den transkontinentale luftvej fra New York til San Francisco. Her ligger de som en rest fra flyvningens mere romantiske tidsalder til stor undren for vandrere og andre, der tilfældigt støder på dem.

Måske er du interesseret i ...

Læs også